Forum

Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Generelt snak om Playstation og services.

Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Andreas Ladegaard » søn 23 nov 2014 13:25

Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Det er snart et år siden PlayStation 4 udkom i Danmark. Der er kommet mange spil til PlayStation 4 siden den udkom, men antallet af AAA-titler iblandt disse er et fåtal. Især hvis man tæller eksklusive AAA-titler til PlayStation 4. Godt nok er der blevet udgivet AAA-titler til PlayStation 4, men en del af disse er remakes af gamle titler før udgivet på PlayStation 3 (f.eks. GTA V og The Last of Us) og mange udgivne AAA-titler på PlayStation 4 kan også købes på andre konsoller (f.eks. Assassin’s Creed: Unity, Call of Duty, Watch Dogs, Destiny osv.). Antallet af eksklusive AAA-titler udgivet på PlayStation 4 er få.

Man må selvfølgelig også tage PlayStation 4’s alder i betragtning og kigge på hvordan PlayStation 4 har klaret sig i forhold til andre konsoller på samme tidspunkt i deres levetid.
Selvom der ofte bliver snakket om manglende AAA-titler til PlayStation 4, så har den eventuelle mangel på AAA-titler heldigvis ikke påvirket salget af PlayStation 4 konsoller, da det samlede antal af solgte PlayStation 4 konsoller pr. oktober tæller hele 13,5 millioner solgte enheder.

Hvis bare man kigger på eksklusive AAA-titler til PlayStation 4 der står til udgivelse i 2015, ser det heldigvis godt ud. Indtil videre står disse AAA-titler til udgivelse på PlayStation 4:
Uncharted 4, Metal Gear Solid 5, Gran Turismo 7 m.fl.

Hvad er jeres mening? Synes I AAA-titeludvalget til PlayStation 4 er for lav?
Andreas Ladegaard
Skribent
 
Indlæg: 218
By: Aarhus


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Bab » søn 23 nov 2014 13:42

GT7 er vist ikke bekræftet til 2015?

Jeg synes, at der er for få. I hvert fald i de genre, som interesserer mig. Med de to spil, som jeg har købt i denne uge, så er jeg nu oppe på 10 spil. Asssassins Creed og Dragons Age har jeg ikke spillet endnu. The last of US er en remake, men jeg spillede den ikke på PS3. 10 spil er et spil ca. hver måned. Det er måske meget godt, men jeg havde forventet flere.

Og så kan man ikke sammenligne med tidligere generationer. De maskiner og værktøjer, som man bruger i dag, gør arbejdet på en brøkdel af den tid, som det tog, da f.eks PS3 udkom. Så det bør tage kortere tid i dag at udvikle et spil og dermed flere spil på markedet.

Bab
Bab
Niveau 7
 
Indlæg: 5898
By: Fredericia


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf gilucz » søn 23 nov 2014 14:20

Jeg er ret ligeglad med om de er eksklusive eller ej. Altså, det vil sige, jeg er ligeglad så længe det er til PS4, at det er eksklusivt :)

Sidder lige og spiller DA: Inquisition. Hold kæft, det er godt. Sådan, BioWare! Der oppede I jer sgu oven på fadæsen med Dragon Age II og den meget omdiskuterede ME3-slutning (og få mig ikke til at begynde at snakke om SW: ToR...) :) PS4 er sgu en fed konsol. Hvor meget er den faldet i vejl. udsalgspris, 500 kr. på et år? Jeg er glad for at jeg købte den på udgivelsesdagen - har godt nok fået meget sjov ud af den (and more to come). Alene det at den har Netflix er superfedt, og noget jeg bruger overraskende meget.

Men mht. antallet af spil, så er jeg umiddelbart enig med jer begge. Jeg kan uden tøven sige, at samtlige spil jeg finder interessante, dem ejer jeg. Det kunne økonomien altså ikke holde til dengang jeg havde en Xbox 360. Generelt synes jeg at kvaliteten af spillene er rigtig gode. Jeg har kun haft få skuffelser (Bound by Flame og Destiny), og til gengæld mange enormt fede oplevelser (LEGO Marvel Super Heroes, Diablo III, Shadow of Mordor), så det tegner jo meget godt.

Det er jo også først nu og fremefter, at de egentlig next-gen spil kommer. Altså spil der har været i udvikling mens teknologien har været alment tilgængelig, samt efter man har haft mulighed for at høste erfaring af de fejl der tidligere er blevet begået. Allerede nu ser vi kanonfed grafik, og jeg kommer næsten i bukserne over tanken om hvor fedt det bliver fremadrettet (kun næsten, ok?) :mrgreen:
gilucz
Niveau 1
 
Indlæg: 82
By: København K


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Da Senzai » søn 23 nov 2014 14:25

...
Senest rettet af Da Senzai søn 23 nov 2014 21:43, rettet i alt 1 gang.
Billede
Da Senzai
Niveau 6
 
Indlæg: 1771
By: København


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Krede1972 » søn 23 nov 2014 14:46

gilucz skrev:
Sidder lige og spiller DA: Inquisition. Hold kæft, det er godt. Sådan, BioWare!


Enig :mrgreen:
Billede
Krede1972
Niveau 7
 
Indlæg: 3125
By: Ørestad


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Vreki » søn 23 nov 2014 16:07

AAA titel betyder jo efterhånden bare at halvdelen af deres budget går til marketing i stedet for til udvikling. Jeg ser det på ingen måde som et kvalitetsstempel.

Så hvis der er et problem så er det mangel på kvalitets-spil, ikke AAA titler.
Vreki
Niveau 7
 
Indlæg: 2307


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Capperdude » søn 23 nov 2014 16:21

Jeg synes personligt at de spil som er til ps4 (hvis vi trækker dem fra, som allerede var udgivet på ps3), er røvsyge. Jeg fortryder på ingen måde at jeg valgte ikke at hoppe med på next gen.

Lad os nu se. Når GTA 6 kommer, eller nogle episodes of Los Venturas eller sådan noget, så bliver jeg jo nok nødt til at investere i en ps4 :D
GGMU <3
Capperdude
Niveau 7
 
Indlæg: 2765

Brugeravatar

Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Rytteren » søn 23 nov 2014 17:52

Syntes næsten der er for mange gode spil. for lidt tid til at spille alt det man gerne vil.
Starhawk!
Rytteren
Niveau 7
 
Indlæg: 5691

Brugeravatar

Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Sethos » søn 23 nov 2014 18:47

Ja. Især når vi snakker unikke eksklusive, altså nye IPer eller højtstående efterfølgere. Bare generelt gode spil, egentlig. Vi har de typiske multiplatform titler og ellers er hele konsollen bare badet i røvsyge telefonspil ... undskyld, "indie" spil. Hvis en ven købte en PS4 og spurgte hvilke fede eksklusive spil han skulle købe, ville jeg melde pas. Hvis jeg fik samme spørgsmål til Xbox One ville jeg sige "Forza Horizon 2" uden et sekunds tøven.

Selvfølgelig forventer jeg ikke tusindvis af spil på dette tidspunkt, men syntes ikke platformen har fået en fed stortitel endnu, man ligsom kan hæfte til Playstation 4. Samtidig syntes jeg de AAA-titler der er udgivet, hvor størstedelen er multiplatform, har været kedelige og / eller problemfyldte. Rigtig mange af de store har virkelig delt vandene, som f.eks. Destiny, hvilket i mine øjne var et middelmådigt flop.

Hvis jeg ikke havde min PC eller bare Xbox One til FH2, så ville jeg da kede mig halvt ihjel på spilfronten.
Sethos
Niveau 6
 
Indlæg: 1859


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Erroneus » søn 23 nov 2014 19:12

Nej det syntes jeg bestemt ikke. Kigger man på antallet af AAA spil som der har været til rådighed her første år, så har det været glimrende i sammenligning med tidligere konsol generation. Ja der har ikke væltet med mange eksklusive AAA titler, men jeg syntes ikke rigtigt det har været et stort problem, pga. det gode udbud af multi platforms AAA titler og jeg fortrækker altså at spille de spil på den konsol, hvor jeg får dem i bedste kvalitet.

Det kunne da have været fedt med f.eks. et Uncharted 4 her til denne jul, men jeg har det sådan, at jeg ikke har noget imod at vente på de store spil, så de er lavet ordenligt. Ud over det, så bliver det næste år vildt, hvis man bare kigger på eksklusive PS4 titler, hvor vi i næste uge får LittlebigPlanet 3 og i starten af 2015: The Order 1866 og Bloodbourne, samt senere på året Uncharted 4, Let It Die, No Mans Sky, Abzu, Until Dawn, Deep Down, Tearaway Unfolded (Ja det er et remake, men et fantastisk spil),Ratchet and Clank, Hellblade. Samt sikkert en masse andre jeg har glemt og det er bare eksklusive titler, uha det bliver vildt :)

Kvalitet tager tid og det har vi set før, det så vi også på PS3, der fik flere og flere stærke eksklusive titler jo længere henne i dens levetid vi kom.
PS5 - PS4 Pro - PS VR v2 - Vita 3G - PS3 Slim - Switch - Wii - Ryzen PC
Billede
Erroneus
Skribent
 
Indlæg: 10986
By: Nyborg


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Redman DK » søn 23 nov 2014 21:13

Bab skrev:Og så kan man ikke sammenligne med tidligere generationer. De maskiner og værktøjer, som man bruger i dag, gør arbejdet på en brøkdel af den tid, som det tog, da f.eks PS3 udkom. Så det bør tage kortere tid i dag at udvikle et spil og dermed flere spil på markedet.


Øh nej, det tager faktisk pænt meget længere tid nu at lave spil end det gjorde tidligere. Ja nogle ting er måske blevet lidt lettere, men forventningerne er blevet 10 gange så høje.
Redman DK
Niveau 4
 
Indlæg: 646


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Erroneus » søn 23 nov 2014 22:21

Yep og i dag skal de bruge endnu længere tid på f.eks. de grafiske elementer de bruger i spillene, fordi de skal være mere og mere detaljeret.
PS5 - PS4 Pro - PS VR v2 - Vita 3G - PS3 Slim - Switch - Wii - Ryzen PC
Billede
Erroneus
Skribent
 
Indlæg: 10986
By: Nyborg


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Bab » søn 23 nov 2014 22:51

De sidder jo ikke og tegner hvert enkelte blad, som svajer i vinden og deres grafiske værktøjer er opdateret til den flottere grafik, som vi kræver i dag. Jeg tror faktisk, at den grafiske del af et spil er den "letteste".

Bab
Bab
Niveau 7
 
Indlæg: 5898
By: Fredericia


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Erroneus » søn 23 nov 2014 23:00

Det er klart, at de genbruger grafiske elementer, men de sidder faktisk og tegner grafiske ting som bruges i spil og med den detalje niveau der er i dag, så tager de naturligvis længere tid at tegne de ting.
PS5 - PS4 Pro - PS VR v2 - Vita 3G - PS3 Slim - Switch - Wii - Ryzen PC
Billede
Erroneus
Skribent
 
Indlæg: 10986
By: Nyborg


Re: Søndagsdebat: For få AAA-titler til PlayStation 4?

Indlægaf Bab » søn 23 nov 2014 23:08

Mange af elementerne kan være genbrug. Det blad som du ser i Far Cry, kan være det samme blad, som der er brugt i et andet spil. Eller mere sandsynligt, hele træet. De har sikkert en database med almindeligt brugte elementer, som de så kan kalde frem. Og jeg tror stadig ikke på at det tager længere tid i dag end det gjorde for 5-8 år siden, alene af den grund, at maskiner er blevet mange gange hurtigere siden da og værktøjerne er blevet mere simple .

Bab
Bab
Niveau 7
 
Indlæg: 5898
By: Fredericia


Næste

Tilbage til Generelt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 20 gæster