Playstation 4 opdateres i morgen

Skrevet af: Nicolai Hansen - 12. september 2016 - kl. 22:46
Del denne artikel:
8 0

Beta testen er slut, og i morgen tirsdag, den 13. september, rulles Playstation 4 System Software Update 4.00 ud til alle maskiner.

Justeret brugergrænseflade, folder sortering, forbedringer til biblioteket, opdatering af både Quick og Share menuerne. Sony har lovet masser af godter med Playstation 4 System Software Update 4.00, og tirsdag den 13. september skulle de så levere varen.

PS4 update 4.00

Udover ovennævnte, så opdateres maskinen også med en række features og forbedringer i forhold til grafisk output. De fleste af disse sker som følge af den snarlige lancering af Playstation Pro, og omhandler primært streaming. En af de mere interessante nye features er High Dynamic Range (HDR), der efter opdateringen vil kunne justeres i system menuen under Video Output Settings.

Socialt og informativt sker der også nyt på næsten alle fronter. Det bliver blandt andet nemmere at se hvad vennerne har hygget sig med på Playstation 4, ligesom indholdsinfo panelerne også har fået en overhaling.

PS4 update 4.00

Sidst, men ikke mindst, så tilføjes en såkaldt Data Transfer funktion, der skal gøre det nemmere at migrere fra en Playstation konsol til en anden, inklusiv fra Playstation 4 til Playstation Pro.

Alle detaljer om Playstation 4 System Software Update 4.00 kan læse på
Playstation.Blog (engelsk).
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.