Se første trailer fra The Golf Club 2

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 8. februar 2017 - kl. 16:11
Del denne artikel:
0 0

Efterfølgeren til det lidt tamme The Golf Club er på vej, med flere features og mere personlighed. Se den første trailer her.

Electronic Arts har længe siddet alene på tronen når det kommer til golfspil, men i 2014 udfordrede den lille udvikler, HB Studios, giganten med en hardcore golfsimulator; The Golf Club.

Udfordringen var dog ikke helt gennemført, for selv om The Golf Club havde en del gode tiltag, blandt andet var det bygget meget op omkring brugergenereret indhold, så savnede man en karrieredel og generel fremdrift i spillet.

Nu er The Golf Club 2 på vej og det indeholder en karrieredel, en opdateret baneeditor, online turneringer, en ny svingmekanik og masser af nye baner. I karrieredelen deltager man i en række turneringer og man kan købe tøj og udstyr til ens golfspiller. Man kan også være medlem af flere golfklubber bestående af andre spillere og baneeditoren er blevet forbedret; nu kan man for eksempel bestemme hvor tilskuerne skal stå og mange andre ting.

The Golf Club 2 kan nu forudbestilles og gør man det, får man en Day 1 Edition af spillet som indeholder et premium klubhus hvis man ønsker at starte en golfklub, en golfkølle i 24 karat guld, en pose med penge så man fra starten kan købe nyt udstyr, samt lidt ekstra tøj og et emblem til ens klubhus.

The Golf Club 2 udkommer til PlayStation 4, Xbox One og PC i løbet af foråret.

Se den første The Golf Club 2 trailer her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.