E3: Ingen fremgang i historiedelen med co-op i Far Cry 4

Skrevet af: Morten Rask - 11. juni 2014 - kl. 03:40
Del denne artikel:
1 0

Instruktøren bag Far Cry 4 har detaljeret den kommende co-op funktion i spillet, og fortæller at det ikke bliver muligt at opnå fremgang i historien med to spillere.

Far Cry 4 blev i går fremvist ved E3 præsentationen fra Sony, og her blev det bekræftet at det kommende spil vil inkludere en co-op mode under navnet ”Guns for Hire”, som gør det muligt for to spillere at samarbejde om missioner ved hjælp af en ”drop-in, drop-out” funktion.

Men i et interview med PC Gamer, har Alex Hutchinson, instruktøren bag Far Cry 4, forklaret at det ikke gør sig gældende i hovedmissionerne der driver historiedelen, men kun i de sidemissioner og andre aktiviteter der er til stede i spillet. Begge spillere vil blive belønnet med XP og andre goder, men historiedelen vil blive sat på pause imens de begge er til stede i samme spil.

Selvom det ikke bliver muligt at avancere i historiedelen i co-op delen, så ser vi frem til at kunne invitere vores venner til spille sammen med os, vel og mærke også selvom de ikke ejer spillet, hvilket er en funktion der kun bliver mulig på PlayStation 4 og PlayStation 3.

Se den første gameplay trailer til Far Cry 4 her

Far Cry 4 udkommer den 20. november 2014.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.