Prey 2 endegyldigt aflyst

Skrevet af: Jesper Thuesen - 31. oktober 2014 - kl. 14:44
Del denne artikel:
3 0

Bethesda har nu bekræftet det, som mange Prey-fans længe har frygtet. Prey 2 er endegyligt skrottet, og der vil ikke blive arbejdet yderligere på spillet.

Prey 2 har levet en noget omtumlet tilværelse. Siden det første Prey spil kom til konsollerne ved begyndelsen af PlayStation 3 generationen, så har rygtet floreret om en efterfølger.

Bethesda havde selv beskrevet titlen som værende mere open world, og spilleren skulle denne gang styre en dusørjæger, som jagede alskens kryb på tværs af forskellige planeter.

Men som tiden gik blev det åbenlyst, at noget var galt og Prey 2 skiftede gentagne gange udviklere, og blev flere gange rygtet som værende på randen til at blive lukket ned, indtil endnu en udvikler bekræftede, at spillet fortsat var under udvikling.

Bethesda fortæller nu, at spillet ikke bliver en realitet og årsagen skulle være, at man simpelthen ikke kunne nå til enighed om, hvad man ønskede at spillet skulle omhandle, og hvilke udviklingsmæssige retninger man skulle gå i.

Ærgerligt, men nok næppe nogen større overraskelse.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.