Hold øje med disse tre (fire) til PlayStation i juli

Skrevet af: Hoder Jensen - 6. juli 2015 - kl. 17:42
Del denne artikel:
12 0

Juli er som sædvanlig ikke den måned med flest udgivelser af nye spil, men lidt bliver det nu alligevel til og der er bl.a. gensyn med en PlayStation klassiker.

De sidste par måneder har været travle måneder med mange nye spil, så der skulle gerne være masser af spil at give sig til her i ferien, men hvis man lige mangler det sidste, så byder juli skam også på et par interessante titler, selv om det er en rolig måned.

F1 2015 (10. juli, PlayStation 4)
Codemasters har efterhånden lidt erfaring med at lave Formula 1 spil og selv om årets F1 spil fra den britiske udvikler er det første F1 spil fra dem til PlayStation 4. Så indeholder det en ny spilmotor optimeret til den nuværende generation af konsoller, hvilket forhåbentligt betyder at sidste års spil der ikke blev godt modtaget, var en enkelt smutter. Den rigtige Formula 1 sæson er halvvejs igennem og efter næste løb i Ungarn, så holder racerne sommerpause, så det nye F1 spil lander på et godt tidspunkt, hvis man har racer benzin i blodet.

PSlife Share!

God of War III Remastered (15. juli, PlayStation 4)
God of War III er muligvis det bedste God of War spil vi har fået og et af de bedste Hack and slash der findes. Så selv om mange måske havde håbet på et God of War 4 til PlayStation 4, så er denne Remastered udgave af God of War III til PlayStation 4 værd at holde øje med, specielt hvis man ikke har spillet God of War 3 før. God of War III Remastered kommer med opdateret grafik og kører naturligvis i 1080p og med 60 FPS.

PSlife Share!

Rory McIlroy PGA Tour (16. juli, PlayStation 4)
Årets golf titel fra EA indeholder ikke kun en ny front-figur, da Tiger Woods er erstattet af Rory McIlroy, som igennem længere tid indtog pladsen som verdens bedste golfspiller. Det er også blevet til en hel ny spilmotor, da EA Sports til Rory McIlroy PGA Tour bruger det efterhånden bredt brugte Frostbite 3, som man kender fra Battlefield, Need for Speed, Dragon Age Inquisition og ikke mindst det kommende Star Wars Battlefront. Den nye spilmotor betyder også at spillet kun udkommer til de nye konsoller.

PSlife Share!

Andre udvalgte udgivelser i juli:
Rocket League (7. juli, PlayStation 4)
The Vanishing Of Ethan Carter (14. juli, PlayStation 4)
Godzilla the Game (17. juli, PlayStation 4 & PlayStation 3)
Lost Dimension (28. juli, PlayStation 3 & PlayStation Vita)
The Swindle (28. juli, PlayStation 4, PlayStation 3 & PlayStation Vita)
King's Quest: A Knight to Remember (28. juli, PlayStation 4 & PlayStation 3)
Life is Strange - Episode 4: Dark Room (Juli, PlayStation 4 & PlayStation 3)

** Opdatering **
Journey for PlayStation 4 lander også i Juli, mere præcist den 21 juli. Journey var et af de bedste spil fra sidste generation og skulle man eje Journey digitalt til PlayStation 3, så får man gratis PlayStation 4 udgaven.

PSlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.