Historien finder sted i år 2020, hvor det anspændte forhold mellem Rusland og USA er på randen til at kollapse på grund af konflikter, der har stået på i de sidste 6 år. Samtidig er Kina på randen til krig, da den kinesiske admiral Chang planlægger at vælte den nuværende kinesiske regering, og hvis det lykkes ham, så vil russerne opnå fuld støtte fra Kina, så begge lande kan erklære krig imod USA.
I dette scenarie følger vi den amerikanske specialstyrke Tombstone, bestående af Recker, Irish og Pac, som får til mission at redde tre personer ud af Shanghai, heriblandt en kinesisk præsidentkandidat, som er en af den kinesiske admirals mål. Da det går op for admiralen, at han er undsluppet, opdigtes der en dækhistorie, der lyder på, at den amerikanske specialstyrke skulle have snigmyrdet præsidentkandidaten. Det retter så den kinesiske hærs vrede mod USA og Tombstone-enheden, der skal afsløre admiralens plot, for at afværge en tredje verdenskrig.
Det lyder umiddelbart som en historie, der er blevet fortalt før, og det er den egentlig også, men både de personligheder, der udgør ens deling og de missioner, man bliver kastet ud i, er mere mindeværdige end de forrige, som spilserien hidtil har budt på. Kampagnen kan gennemføres på knap 4-5 timer, så det er ikke her, man finder den længste spilværdi, men turen undervejs er til gengæld både underholdende, udfordrende og giver en udmærket forsmag på, hvad resten af spillet ellers har at byde på.
Selve opbygningen af missionerne er blevet udformet på samme måde, som banerne man finder i multiplayerdelen. Der er mere frihed til at tackle situationerne som man lyster, enten ved at flanke rundt i omgivelserne og overraske fjenderne fra dækning med en kugleregn sammen med sin deling, eller overtage en kampvogn og brage igennem huse og træer og smadre modstanderen sønder og sammen på tæt hold.
Som noget nyt i seriens singleplayerkampagne, så optjener man også point i løbet af missionerne, ligesom i multiplayerdelen. Man får point for at nedlægge fjender og køretøjer, antallet af point varierer alt efter, hvordan man vælger at gøre det. Eksempelvis giver et headshot på en fjende flere point end en række skud i maven, og man kan få endnu flere point for at involvere sin enhed ved at uddelegere kommandoer til dem. De point, man optjener undervejs, låser op for eksklusive våben og dog-tags til multiplayerdelen, som kun kan opnås på denne måde.
Men når det kommer til stykket, så har Battlefield altid handlet mest om multiplayeroplevelsen, og her formår DICE endnu engang at levere. Op til 24 spillere kan konkurrere i den klassiske spiltype Conquest, hvor det gælder om at holde en række kontrolpunkter på banen og bløde modstandernes ressourcer til nul, eller den mere tætpakkede actionoplevelse i form af Rush, hvor man enten skal presse sig frem mod fjenden og armere bomber på såkaldte M-COMS, som angriber eller beskytter dem på bedste vis, indtil det andet hold løber tør for ressourcer.
Battlefield 4 introducerer også tre nye spiltyper til serien i form af Obliteration, Defuse og Domination. I Obliteration kæmper hvert hold for at opsamle en tilfældigt placeret bombe og anvende den til at springe modstandernes tre baser i luften, før de springer jeres i luften. I Defuse har man kun et enkelt liv, og man skal enten forsøge at armere og springe en af fjendes to baser som angriber, eller nedlægge ham der bærer bomben og ellers beskytte sine baser som forsvar. Domination er ikke helt ny som sådan, da den for første gang blev introduceret i en udvidelse ved navn Close Quarters til Battlefield 3, som var nogenlunde den samme oplevelse, som Team Deathmatch, bare med tre kontrolpunkter og på mere tætpakkede baner uden køretøjer.
Disse nye spiltyper er interessante og underholdende versioner af spiltyper, vi førhen har set i lignende fortolkninger, og samlet med de gamle spiltyper byder Battlefield 4 på hele 7 spiltyper, heriblandt Conquest, Rush, Deathmatch, Team Deathmatch, Squad Deathmatch, Squad Rush, Obliteration, Defuse og Domination, som alle kan spilles på 10 nye veldesignede baner, der hver især er unikke på deres egen måde og er åbne for mange forskellige tilgange. Desværre føles krigen stadigvæk meget begrænset, da der kun er mulighed for 24 spillere på de nuværende konsoller, men i stedet 64 spillere på PC og de nye kommende konsoller. Ofte skal man lede længe efter action, hvis man spiller den mest populære spiltype Conquest, og det skyldes simpelthen banernes størrelse, som helt sikkert er blevet designet med 64 spillere i tankerne.
Levolution er navnet på en af de større game-changers, som er blevet tilføjet til Conquest i Battlefield 4. Med Levolution er det muligt at ændre banens layout, f.eks. ved at vælte et kæmpe højhus i midten af banen og derved rykke et kontrolpunkt længere væk fra midten og samtidig efterlade et kæmpe røgslør, som formindsker sigtbarheden på banen, eller ved at springe en dæmning, så vandet fosser ind og oversvømmer gaderne, og derved gør det sværere for landtropper at bevæge sig rundt og køretøjer at komme frem. Alle 10 baner har en Levolution-begivenhed, men mange af dem er større visuelle actionoplevelser end de er til strategisk nytte.
Udvikleren har lyttet til feedback fra fans af serien, og det fremgår tydeligt i ændringerne, der er foretaget i Battlefield 4. Blandt andet er våbnene blevet bedre balanceret, så der ikke længere er ét eller to våben i hver klasse, der trumfer over de andre, køretøjerne er også blevet bedre balanceret, så de har en større chance for at overleve, og nogle af de mest basale elementer som genoplivning og uddeling af ammunition er også blevet ændret radikalt, så det ikke længere er muligt at genoplive folk gang på gang med fuldt liv, og man ikke længere kan stå og suge uendelig ammunition til sig. Der er blevet foretaget rigtig mange ændringer, alt for mange til, at jeg kan sidde og remse dem alle sammen op, men størstedelen af dem er gode ændringer, som er med til at give kampene en meget bedre balance. Ud over de balancerende ændringer, så har de også bragt en gammel funktion tilbage, som længe har været efterspurgt af deres fans, nemlig Commander Mode.
Commander Mode, der sidst kunne anvendes i Battlefield 2 fra 2005 på PC, vender også stærkt tilbage i Battlefield 4. Som kommandør er man ikke længere en del af det kæmpende hold på slagmarken, men i stedet overhovedet, som sidder og overværer kampens gang og alt efter, hvordan den udspiller sig, også har sit at skulle have sagt omkring udfaldet af den. Man bliver udstyret med et kort over banen og er i stand til at se og kommunikere med alle ens egne enheder på holdet. Her får man så tildelt en masse taktiske muligheder alt efter, hvilke kontrolpunkter, ens hold besidder. Man kan blandt andet vælge at hidkalde en ubemandet drone til at scanne eller forstyrre et område for fjender, sende forsyninger eller køretøjer ned til sine holdkammerater, eller tilkalde et kæmpe cruisemissil, der nedlægger alle fjender i en stor radius. Men det kræver både noget af holdet og af kommandøren, at få det til at fungere, for hvis der ikke kommunikeres undervejs, så kan det blive en meget kedelig affære, der ikke får den store indflydelse på kampens udfald. Men når kommunikationen imellem de to parter ellers er til stede og tilstrækkelig, så er det rigtigt underholdende at spille som Commander, og jeg ser endnu mere frem til det på PlayStation 4, hvor man kan anvende sin tablet eller PC ved siden af sig, i stedet for, at man skal optage hele sit fjernsyn med det.
På den grafiske side er der også sket nogle positive ændringer med Frostbite 3 motoren. Omgivelserne ser fantastiske ud og kan smadres meget mere, animationerne er blevet mere detaljerede, og grafikken står så skarpt, at det er nu også er nemmere at se forskel på en fjende og et træ på længere afstand. Men man kan også godt mærke, at udvikleren efterhånden ikke kan presse mere ud af den nuværende konsolgeneration, og til tider i kampens hede falder ens billeder i sekundet til et så lavt antal, at man knap nok kan sigte med sit våben. Det er heldigvis ikke konstant, men det forekommer desværre lidt ofte, især i spillets multiplayerdel.
PlayStation 3 versionen er desværre også plaget af en hel del tekniske fejl både i multiplayer og i singleplayer. Nævneværdigt er især en multiplayerbane ved navn Flood Zone, som fik konsollen til at fryse næsten hver eneste gang Levolution-begivenheden, der vælter en dæmning og oversvømmer banen, blev aktiveret. Flere gange oplevede jeg også, at spillet frøs ved checkpoints i singleplayerkampagnen, og enkelte gange måtte jeg genstarte missionen, da den ikke fortsatte, som den skulle. Det ødelægger naturligvis spiloplevelsen og fremkaldte også en del frustrationer en gang imellem, men i sidste ende er det nok problemer, der kan løses hen ad vejen med opdateringer.
Alt i alt er Battlefield 4 en værdig efterfølger af serien. Den leverer den storslåede fornemmelse af krig på en større skala i multiplayerdelen, og en mere mindeværdig singleplayerkampagne end de forrige spil i serien. Begrænsningen af 24 spillere i Conquest er dog stadigvæk en hæmsko for den nuværende generation af konsoller, men hvis man kan væbne sig med tålmodighed, så bliver PlayStation 4 versionen forhøjet til 64 spillere, og banerne bliver udvidet i forhold hertil.
Det er i øvrigt også muligt at overføre sine online stats i Battlefield 4 fra PlayStation 3 til PlayStation 4, så krigens gang kan fortsætte fra hvor du slap på den nye generation af konsoller.
Facebook
Twitter
