Stick it to the Man!

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 8. maj 2014 - kl. 08:36
Del denne artikel:
6 0

Rumvæsener, et hemmeligt regeringsprojekt fra skumle bagmænd, en tilfældig hovedperson og en ganske unik stilart er kodeordene for Stick it to the Man, som debuterer på PlayStation 4 denne måned.

PlayStation Plus har indtil videre budt på et væld af indie-/arcadetitler, og som abonnent har man kunnet fornøje sig med spil som Mercenary Kings, Dead Nation og Resogun. Denne måneds titel er ingen undtagelse, og Stick it to the Man fra det lille svenske studie Zoink! viser med al tydelighed, hvad indiegenren formår, som store og etablerede spilserier ofte har svært ved.

Ray Doewood er nærmest definitionen af konformitet. En ung gennemsnitlig fyr med sin gennemsnitlige lejlighed, sin gennemsnitlige kæreste og sit gennemsnitlige job, som går ud på at afprøve forskellige sikkerhedshjelme, som anvendes på byggepladser. Det er derfor skæbnens ironi, at Ray en dag, hvor han er på vej hjem fra jobbet, rammes af en vildfaren container, der styrter til jorden, efter at være trillet ud af et fly tilhørende regeringen. Da Ray kommer til bevidsthed igen opdager han, at han nu er udstyret med en lyserød elastisk arm, der ganske upraktisk stikker ud af hans pandebrask.




Dog er Rays nye erhvervelse ikke blot til ”pynt”, for ikke alene lader den lyserøde arm Ray svinge sig imellem forskellige punkter i bymiljøet, men Ray har også fået den egenskab, at han nu kan læse folks tanker. En egenskab som skal vise sig at være ganske nyttig, for før han ved af det, er Ray en del af en større jagt, hvor en skummel bagmand, kaldet ”The Man”, er i hælene på vores hovedperson sammen med alle hans lejesvende.

Sådan indledes Stick it to the Man, og selv om det lyder ganske hektisk, så er tempoet i spillet noget mere afslappet. Spillets 10 baner går således mest af alt ud på at undslippe området, og dette sker ved at løse en række puzzles af varierende sværhedsgrad. Det er samtidigt her Stick it to the Mans største force ligger, nemlig selve fremgangen i løsningsprocessen. Ved at gøre brug af Rays evne til at læse folks tanker, der afspilles som monologer gennem højttaleren i DualShock 4 controlleren, bliver man stillet over for en række absurde opgaver såsom at flygte fra et sindssygehospital på et råddent hvalkadaver eller at udgive sig for at være operasangerinde og dermed at kunne praje en limousinetur.




Dette skal selvsagt klares via Rays lyserøde ”pandearm”, og det fungerer ofte ved, at når Ray har aflæst en nøglepersons tanke, så vil denne nøgleperson via en tankebobbel kræve eller levere et ”klistermærke”, som kan anvendes til at avancere i banen. Nogle klistermærker skal bruges direkte på banen, for eksempelvis til at sænke en bro eller fjerne forhindringer, mens andre er et udtryk for nøglepersonernes tanker, og der går i nogen grad Inception i den, når opgaven lyder på at plante kærlighed i tankerne på en af spillets figurer. Typisk er disse opgaver sat i forbindelse med hinanden, og man oplever at indhente genstande, som er led i en nærmest absurd kæde af begivenheder. Hvem skulle f.eks. have troet, at man ville opleve at skulle hjælpe julemanden med at bryde ud af et fængsel, for i sidste ende at kunne hjælpe den afskyelige snemand med at gøre sig lækker overfor dennes store kærlighed? De mange puzzles krydres med sekvenser, hvor man skal undgå The Mans mange håndlangere, og dette udgør gameplaygrundlaget i Stick it to the Man.

Spillets stilart er lige så unik som måden, hvorpå tankelæsningen anvendes. Den grafiske stil er mest af alt resultatet af flere timers klippe-klistre arbejde, og samtlige figurer og miljøer ligner noget, der er blevet tegnet og udklippet i pap. Det fungerer til perfektion, og selvom der er enkelte fejl hist og pist, så komplimenterer det spillet fantastisk, og man har ingen problemer med at leve sig ind i universet.




For mig var det dog lydsiden, der for alvor excellerer i Stick it to the Man, og dette gælder såvel baggrundsmusikken som dialogerne. Musikken er typisk muntre happy-jazz melodier, som afveksler alt efter spillets baner, og det giver et positivt touch til galskaben på bedste Tim Burton manér. Dialogerne er velskrevne og afvekslende, og Stick it to the Man formår virkeligt at skabe et underholdende univers, hvor de mange vanvittige figurer står for en række mindeværdige punchlines.

Skal jeg sætte en finger på noget ved Stick it to the Man, så må det være, at spillet ikke efterlader særligt meget replay value. Spillet tager fire til seks timer at gennemføre, og man kan opnå 100 % i trofædelen på samme tid. Herefter er der ikke meget at komme tilbage til, foruden et par enkelte easter-eggs, som ikke umiddelbart opleves i første omgang, og desværre bliver de mange jokes ikke just bedre af at blive genfortalt.




Det skal man dog ikke lade sig afskrække af, og er man PlayStation Plus abonnent, så er det synd og skam ikke at downloade Stick it to the Man. Spillet koster 60 kroner, og selv til den pris er Stick it to the Man hver en øre værd. Der er ikke tale om et spil, som du kan underholde dig med i ugevis, men til gengæld fortjener spillet at blive oplevet, alene for de mange vanvittige indslag, spillets stilart og de fornuftige gameplaymekanismer, der er nemlig tale om en ganske fornuftig indieoplevelse.
+ Mange gode puzzles, flot grafik og fremragende lyd, vanvittige og morsomme dialoger.
Ikke særligt langt, puzzles bliver ensformige til sidst.
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:5.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.