Wolfenstein har i alle deres spil fokuseret på en slags hvad nu hvis eksempler på, hvordan Anden Verdenskrig kunne have udviklet sig. Nogle af disse eksempler er så fantasifulde, at temaet på disse hvad nu hvis eksempler nærmest er pålagt genren fantasy. Man kan næsten ikke snakke om Nazister uden også at snakke om Anden Verdenskrig og omvendt og det gør sig også gældende med Wolfenstein spillene. I alle spillene har man nemlig altid været imod nazisterne, og der er hele vejen igennem gjort meget ud af at dræbe nazister. Det er langt henad vejen samme opskrift og samme ingredienser som bliver brugt i denne udgivelse.
Wolfenstein: The New Order udspiller sig i 1960 i en fiktiv verden, hvor nazisterne vandt Anden Verdenskrig ved hjælp af overlegen og futuristisk teknologi. Man spiller som seriens hovedperson William "B.J." Blazkowicz, som er en amerikansk soldat. B.J. er ledsaget af Royal Air Force piloten Fergus Reid og US Army Private Probst Wyatt. De er i færd med at nedkæmpe en fæstning, som er styret af deres gamle ærkefjende Wilhelm Deathshead Strasse. De tre bliver taget til fange og bliver bragt til et laboratorium, hvor der bliver udført menneskeforsøg.
Allerede i spillets indledning bliver man stillet overfor et valg, der afgør hvordan resten af spillets historie og gameplay udspiller sig for én. Deathshead stiller nemlig Blazkowicz overfor et valg; han skal vælge om Deathshead skal dræbe Fergus eller Wyatt. Vælger man at redde Wyatt, bliver man i stand til at dirke låse op, hvilket giver spilleren adgang til en række navigationsruter og rustningsopgraderinger. Vælger man i stedet at redde Fergus liv, låser man op for en hotwire ability, som giver adgang til helbredsopgraderinger og alternative navigationsruter. Efter drabet på den ven som man har valgt skal dø, overlader Deathshead hovedpersonen og den overlevende til at dø i laboratoriets forbrændingsanlæg.
Heldigvis lykkedes det de to at slippe ud fra laboratoriet og uden at røbe for meget, så vågner Blazkowicz op på et sindssygehospital i Polen, hvor han har tilbragt de sidste 14 år i en slags vegetativ tilstand og så går historien ellers for alvor i gang.
Historiedelen er meget gennemført og fortæller en klar struktureret historie igennem hele spillet, og det er interessant at se en alternativ udvikling af verdenskrigen. Spillet indeholder også et Perk system, som er delt op i fire forskellige spillemåder: Stealth, Tactical, Assault og Demolition. Man får en ny egenskab ved at opnå forskellige specifikke ting, som for eksempel kan man med tre stealth drab på bestemte fjender, låse op for at kunne kaste med knive. Det at man kan tilegne sig nye egenskaber, gør spillet sjovere at spille, da man hele tiden får nye muligheder baseret på de ting, man laver i spillet. Så hvis man synes historien går lidt i stå nogle gange, kan man fokusere på at få nye egenskaber. Samtidig er der i alle kapitler i spillet gemt dele af Enigma koder, som man kan samle for at låse op for forskellige bonus-spiltyper. Hver enkelt Enigma kode består af 18 stykker. Disse stykker skal samles i et simpelt numerisk puslespil i ekstramenuen, og har man brug for lidt hjælp, så er det med at være opmærksom, for der er gemt hints til løsningen igennem hele spillet.
Selvom spillet byder på en god historiedel og disse ekstrating, så kan man alligevel ofte synes, at spillet bliver lidt ensformigt. Meget af spillet handler om at dræbe nazister og man kunne måske godt savne lidt afveksling i ny og næ, som kunne krydre gameplayet lidt op. Man får konstant et delmål sat i hovedet, og der er generelt ikke meget frihed i spillet. Gameplayet og historien er mange steder ganske underholdende men desværre ikke så alsidig, og spillet tilføjer heller ikke noget nyskabende til genren.
Lyden i spillet er meget fyldestgørende for de ting, der foregår i spillet. Man kan nemt få det dårligt af at høre på, hvordan det kan lyde, når man gennemborer et kranium med en kniv, eller når der bliver udgydt blod ved hjælp af diverse våben. Lyden er meget livagtig og fungerer rigtig godt.
Grafikken i spillet er ikke helt på højde med de flotteste spil til PlayStation 4, og er måske i virkeligheden nok mere i nærheden af, hvad PlayStation 3 kunne præstere. Dog er detaljegraden af de ting der vises lige så utrolig som lyden. Man får simpelthen det hele med, når man skyder en mand eller gennemborer et kranium med en kniv. Blodet styrter ud, og de indre organer vælter frem. Nogle gange virker det som om der bliver overreageret en smule, men på den anden side så har jeg heldigvis aldrig prøvet at skyde en mand med et jagtgevær på en meters afstand.
Man kan bruge lang tid på at opnå de forskellige ting i perk systemet og finde alle de forskellige Enigma koder. Spillets historiedel varer omkring 15-20 timer og denne historiedel er delt op i to, så man kan genspille historien igen med et andet udfald, hvis man redder den kollega, man ikke reddede i starten af første gennemspilning. Hvis man vil opnå alt dette, så er holdbarheden stor, da man på den måde godt kan få mange timer til at gå. Desværre er der ingen multiplayer, da Bethesda ikke har ønsket at tilføje det. Vil man ikke spille historien igennem mere end en gang, er holdbarheden ikke ret stor, men man bør spille historien igennem mindst to gange, da historien faktisk ændrer sig markant.
Wolfenstein: The New Order følger opskriften fra de tidligere spil i serien. Dette er ikke ment negativt, men for nytilkomne i serien kan det være svært at være med fra start. Wolfenstein er et lidt specielt første-persons skydespil og kan ikke umiddelbart sammenlignes med eksempelvis Call of Duty serien eller andre nyere udgivelser i samme genre. Wolfenstein er skabt til et lidt mindre bredt publikum end Call of Duty, og kan man ikke lide de tidligere spil i serien, vil man formentlig heller ikke bryde sig om denne titel, selvom udviklerne kommer med nye tiltag som det førnævnte perk system, enigma koderne og bonus mode. Disse tiltag er dog gode og er med til at krydre spillet lidt op. Historien er spændende at følge, og det er sjovt at se en alternativ slutning på Anden Verdenskrig, men man vil formentligt savne lidt diversitet i gameplayet, da det godt kan virke ensformigt ved længere spillesessioner.
Facebook
Twitter
