Lemmings Touch

Anmeldt af: Andreas Ladegaard - 30. maj 2014 - kl. 16:37
Del denne artikel:
4 0

Lemmings-serien er blevet udgivet til adskillige platforme i de 23 år spilserien har eksisteret. Vil PlayStation Vitas touch-egenskaber kunne puste nyt liv i denne aldrende spilserie?

Lemmings-serien burde ikke kræve nogen introduktion. Serien har eksisteret siden 1991, da det første spil dengang udkom på Amiga. Spilserien blev originalt udviklet af Rockstar North, som tidligere var kendt under navnet DMA design. De er et datterselskab af Rockstar Games, som især er kendt for deres populære Grand Theft Auto-serie. Lemmings er siden 1991 blevet udgivet på en lang række andre platforme, denne gang til PlayStation Vita, der med sine touch-egenskaber måske kan puste nyt liv i denne aldrende serie.

Lemmings-serien er et spil, der befinder sig i puzzle-genren. Man bliver som spiller stillet over for en række baner, der er inddelt i forskellige sværhedsgrader - vejledning, let, lusket, mellem og svær. I vejledningen bliver man guidet grundigt igennem, hvordan spillet fungerer, og bliver introduceret for PlayStation Vitas nye måde at spille spillet på. Vejledningen er meget pædagogisk, så selv eventuelt nytilkomne spillere til serien vil kunne føle sig sikre på, hvordan det spilles. Målet i hver bane er at få så mange Lemminger som muligt i mål, uden at de dør i de mange fælder og afgrunde, der findes i hver bane. Lemmingerne er dog helt igennem intetanende og vil gå ligeud, medmindre man udstyrer dem med forskellige værktøjer, så de kan komme uskadte fra A til B.




I hver bane kan man få op til tre stjerner i gevinst, alt efter hvor hurtigt man gennemfører banen, og hvor mange Lemminger man redder. Disse stjerner vil efterhånden åbne op for de sværere sværhedsgrader. Som ved de forrige spil i serien øges sværhedsgraden ret drastisk allerede efter, at man har gennemført sværhedsgraden ”let”. Med seriens introduktion på PlayStation Vita er styringen utrolig nem at gå til. Man bruger nærmest kun touchskærmen, og her fungerer styringen nærmest ligesom hvis man spillede det på en computer. Man trykker bare på den Lemming, man vil have udstyret med noget værktøj, lige såvel som man nemt kan gribe fat i banens forhindringer, som man ville med en computermus. Det er også nemt at zoome ind og ud på touchskærmen, så man hurtigt kan få det overblik, man ønsker.

I spillets karrieredel er der tre hovedmål, som bliver skiftet ud, efterhånden som man fuldfører dem. Nogle eksempler på hvad disse hovedmål kunne være er: ”Få en Lemming til at svæve i fire sekunder”, ”byg trapper henover en udgang” og ”gør følgende med den samme Lemming: grav, byg, lav minearbejde, byg, knus, byg”. Disse hovedmål er gældende i alle banerne og tilføjer et godt og sjovt ekstra element til spillet. Fuldfører man hovedmålene, tjener man penge, som man kan bruge på udklædning til Lemmingerne. Det er muligt at udklæde Lemmingerne i alle mulige afskygninger, men det tilføjer ikke synderligt meget til spillet, og det er mærkeligt nok heller ikke muligt at ændre sine udklædte Lemmings tilbage til deres originale farver med grønt hår og blåt tøj. Man kunne godt ønske, at man kunne bruge pengene man tjener på andre ting, for eksempel flere fantasifulde værktøjer til Lemmingerne, som ville kunne bruges i banerne.




En sjov detalje i spillet er kommentarerne, der dukker op, mens en bane loades. Her får man en lang række tips og tricks til spillet, som for eksempel: ”få det fulde overblik over banen ved at trække skærmen rundt med fingeren. Der er måske mere end én løsning på problemet!”, eller ”ved at redde flere Lemminger på kortere tid, får du flere stjerner for at gennemføre en bane”. Men der kommer også andre mere skøre kommentarer, som for eksempel: ”Selvom slikbanerne ser uimodståelige ud, kan vi ikke anbefale, at du prøver at spise dit PlayStation Vita system” eller ”bare fordi det hedder Lemmings Touch, betyder det ikke, at du bare kan prikke og stikke til de stakkels væsener hele dagen.”

Selvom styringen på PlayStation Vita er ret så intuitiv, så bærer den desværre også præg af skærmens begrænsede plads. Når man trykker på en Lemming og skal vælge værktøj, så bliver de præsenteret i en form for tankeboble, der desværre tager ret meget af pladsen på skærmen. Selvom man kan flytte boblen rundt ved hjælp af touch, så er den alligevel ret ofte i vejen, når man gerne vil se, hvad der foregår på skærmen. Lemmings-spillene har en indbygget pausefunktion, og den blev i mit tilfælde brugt ret ofte, fordi det til tider kunne være svært at overskue, hvad der egentlig skete på skærmen på grund af den tankeboble. Efterhånden som man kommer længere i spillet, bliver det ret hektisk, og her er tænkeboblen kun til større gene, fordi man tit skal reagere hurtigt for at undgå, at ens Lemminger dør, og det er ret svært, når man ikke kan se ret meget på skærmen. Lidt alsidighed ville også pryde spillet, da det ikke er muligt at spille andet end karrieremode.




Lyden i spillet er ganske tilforladelig. I et så hektisk spil, som Lemmings nu kan være, er det rart, at der ikke også samtidig er meget hektisk musik i baggrunden. Musikken er stille og rolig og gør intet for at ødelægge ens koncentration. Den passer også godt til banernes omgivelser, for eksempel hvis man spiller en tivoliinspireret bane, så er der også tivolimusik i baggrunden.

Spillet gengiver fint detaljerne i banernes forhindringer og landskaber. Slikbanerne ser, som spillet selv påpeger, ret uimodståelige ud, og man kan nemt få lyst til søde sager, når disse baner gennemspilles. Ud over detaljegraden af banerne ligner dette Lemmingsspil sine forgængere med nem genkendelse af Lemmingerne med det grønne hår og blåt tøj. Grafikken er ikke prangende, men gengiver ganske fint, hvad man forventer af et sådan spil.




Sværhedsgraden i spillet øges som sagt ret markant tidligt i spillet. Har man modet og dedikationen til at få alle de mulige stjerner på alle sværhedsgrader, kan man godt forvente at bruge en del tid på dette spil, for det bliver rigtig svært, efterhånden som man kommer længere i spillet. Mange af banerne kræver mange gennemspilninger, før man helt forstår, hvordan de skal gribes an. Jeg kan ikke forestille mig, at der er ret mange, der vil bruge lang tid af gangen på dette spil, da det kan blive ret frustrerende. Spillet er dog oplagt til de kortere tog- eller busture, hvor man skal have slået en halv time ihjel. Selvom spillet kan være frustrerende, føler man alligevel en vis lyst til at komme tilbage for at se, om ikke det er muligt at gennemføre den voldsomt svære bane, som man ikke kunne klare sidste gang.

Selvom Lemmingsserien har 23 år på bagen, holder det gamle koncept stadigvæk den dag i dag. Serien har siden sin første udgivelse været populær inden for puzzle-genren og er det stadig. Til forskel fra tidligere Lemmingsspil på de stationære konsoller, så er styringen på PlayStation Vita ganske intuitiv og lettilgængelig. Desværre mangler der overblik, når først tankeboblen dukker op på skærmen. Jeg har brugt lang tid på dette spil og synes, at det gav mig mange sjove og udfordrende øjeblikke. Selvom jeg har nævnt nogle negative punkter, er serien stadig rigtig sjov, og mangler man et billigt spil til sin PlayStation Vita, der samtidig leverer en lang holdbarhedstid, så er Lemmings Touch et rigtig godt bud.
+ Intuitiv styring, lang holdbarhed, samme gode koncept.
Ikke så alsidigt gameplay, tankeboblen fylder for meget på skærmen, Lemmingernes udklædning kan ikke sættes tilbage til standard.
Gameplay:7.0
Grafik:7.5
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.