Som skrevet herover, styrer man i spillet en undervandsbåd med det formål at redde en række videnskabsfolk fra den sikre død der lurer i de underjordiske tunneller, hvori videnskabsfolkene er fanget. Spillet indledes med en relativt ligegyldig historie om mennesker og rumvæsener, og historien har reelt set ikke nogen betydning for spillet, som vælger at fokusere på puzzleelementer frem for en fyldig historiedel.
Det er egentligt også helt fint, for det er netop i puzzledelen, at PixelJunk Shooter Ultimate formår at tilføje noget nyt og spændende. Godt nok afsluttes hvert miljø med en ganske gennemtænkt bosskamp, og man skal da også bruge triggerknappen flittigt for at overleve i de ugæstfrie miljøer, men det er de mange puzzles, som gør PixelJunk Shooter værd at spille.
Opgaverne kræver typisk, at spilleren - eller spillerne, hvis man spiller i co-op - skal manipulere med banernes miljøer for at redde alle videnskabsfolk, finde hemmelige gange eller finde skatte. Nogle gange kan dette klares ved at skyde skrøbelige klippeområder væk, men i langt de fleste tilfælde skal der tænkes kreativt, hvis man skal gøre sig håb om at gennemføre spillet.
De gennemgående temaer for spillet er elementer, såsom vand, lava, gasser, magnetisk flydende metal, ild, is og så videre. Ofte kræver det en kombination af disse for at klare sig videre i banerne, eksempelvis skal man skabe giftige dampe ved at kombinere lava med flydende metal, for derefter at sætte ild til disse dampe, der smelter en mur af is væk. De mange puzzles er gennemtænkte, og man kan ikke lade være med at føle sig som et mindre geni, når man knækker en opgave, der har naget i længere tid.
Spilleren er foruden sine våben udstyret med en gribeklo, som kan affyres for at redde videnskabsfolk eller fange opgraderinger, som eksempelvis skjold, og et skjold kan hurtigt blive nødvendigt, for man tåler ikke mange tæsk i sit fartøj. Energimåleren angives som et termometer, der måler hvor varmt der er i det lille ubådslignende rumskib, man styrer. Som ubåd er det klart, at vand er at foretrække, og har man været i nærkontakt med et fjendtligt projektil, så kan man genoplade al energi ved at tage en dukkert i de mange underjordiske søer, for på denne måde at sænke temperaturen. Dette betyder dog også samtidigt, at man skal holde øje med varme gasser og specielt flydende lava, for selvom man ikke kommer i direkte berøring med dette, så stiger temperaturen, og man kan hurtigt gå fra en iskold ubåd til en kogende sauna, hvis ikke man er opmærksom på omgivelserne. Undervejs i spillet får man dog lov til at skifte belægning på ubåden i nogle sektioner, hvilket betyder, at man pludseligt kan skyde med lava eller vand, ligesom man vil opleve, at man skifter til et skrog, der tåler varmen fra lava men til gengæld er sårbar over for vand. Det giver et fint twist til opgaverne, og Double Eleven får det ypperste ud af disse.
Det er dog ikke altid, at alt er fryd og gammen i PixelJunk Shooter Ultimates univers. Ét af de suverænt største irritationselementer er, at til trods for, at fysikken og de mange elementer som udgangspunkt harmonerer med hinanden, så vil man gentagne gange opleve, at nogle elementer forsvinder ned i jordoverfladen, således at man som spiller ikke kan se dette. Det er enormt belastende at flyve igennem en trang korridor for blot at styrte til jorden, da en lavadråbe har gemt sig et sted, hvor man ikke kan spotte den. Blandt andre kritikpunkter er også et i perioder småtrægt fjendekatalog samt multiplayerdelen, som på nuværende tidspunkt er en noget ustabil størrelse, hvor kampene afsluttes før tid på grund af serverproblemer, ligesom matchmakingen ofte fejler.
Multiplayerdelen i sig selv er egentligt okay. Man spiller ansigt til ansigt over to halvlege á to runder, hvor man skiftevis skal score point ved at redde videnskabsmænd ind i en zone, mens modstanderen skal jagte og nedskyde sin fjende. Efter hver runde bytter man opgaver, således at man skiftevis skal redde videnskabsmænd og derefter jagte fjenden. Man optjener under kampene penge, som kan anvendes til at købe våben og udstyr til brug i kampene, som spilles på fire forskellige baner. Onlinedelen er okay, men det bliver dog hurtigt trivielt, specielt på grund af det sparsomme baneudvalg.
Grafik og lyd har et oldschool touch over sig, hvilket selvfølgelig kommer mest til udtryk på den grafiske del af spillet, der i høj grad ligner et retrospil. Man skal dog ikke skue hunden på hårene, for dykker man ned under retro-overfladen finder man hurtigt ud af, at specielt fysikken, der definerer bevægelserne på vand, ild og gasarter, er gennemført og til tider nærmest smuk. Det samme kan siges om lydsiden, der har nogle fornuftige indslag i form af dancemusik, der alt efter banerne hurtigt kan skifte til nærmest sørgmodige toner.
Alt i alt er PixelJunk Shooter Ultimate en fin lille oplevelse, som kan gennemføres på fem-seks timer, hvis ikke man ønsker at finde alle hemmeligheder og skatte. Hvis dette er formålet, kan man hurtigt sætte to-tre timer oven i spilletiden, og man bliver endvidere belønnet med en ny bane. PixelJunk Shooter Ultimate lider noget under serverproblemer på onlinedelen samt en banefysik, der nogle gange resulterer i irriterende dødsfald, men den samlede pakke fejler ikke noget, og kunne man lide Xbox-spillet Incredibly Twisted Shadow Planet, så er PixelJunk Shooter Ultimate et must.
Facebook
Twitter
