Borderlands 2

Det har knebet lidt med gode skydespil til PlayStation Vita og endnu mere med open-world spil, så mange har set frem til Borderlands 2, der dog er meget mere end bare et open-world skydespil. Borderlands 2 indeholder derudover også mange RPG elementer, en stor åben verden og fuld co-op support, så man kan spille sammen med en ven eller en tilfældig person, når man ønsker det. Modsat den oprindelige udgave til PlayStation 3, PC og Xbox 360, er der dog kun support for 2 personer til co-op og ikke 4, hvilket udvikleren forklarer er på grund af, at konsollen simpelthen ikke kan klare 4 personer samtidig, og set ud fra hvordan den klarer det med 2 personer, var det nok ikke en dårlig beslutning.




Borderlands 2 er som navnet afslører en efterfølger til 1’eren, men selvom man ikke har spillet det første spil i serien, kan man sagtens nyde denne efterfølger, hvilket er ret heldigt, da Borderlands 1 ikke findes til PlayStation Vita. Historien hænger naturligvis sammen med historien i 1’eren, men det er nye hovedpersoner der indtager hovedrollerne, og plottet er også helt friskt. Det hele foregår på planeten Pandora, hvor man som en vault hunter er på jagt efter de rigdomme som Pandora tilbyder, og som Handsome Jack, ejeren af firmaet Hyperion, lokker med. Men netop som man ankommer på planeten, går man direkte ind i en fælde sat op af selvsamme Handsome Jack, der brutalt styrer hele Pandora som diktator og udnytter planetens beboer til at udvinde det kostbare mineral Eridium. Man overlever fælden med nød og næppe, hvorefter man straks bliver guidet af en mystisk AI ved navn Angel og den hurtigtalende robot Claptrap, der leder en mod byen Sanctuary, som er drevet af modstandsgruppen Crimson Raiders, der prøver at befri Pandora fra Handsome Jack og hans onde styre.




Historien i Borderlands 2 er udmærket og med tilpas nok overraskelser hele vejen igennem, så man er motiveret til at forsætte på de mange missioner, som driver historien. Dog er det ikke selve plottet i historien, som kun bærer spillet, men den glimrende humor, som der er hele vejen igennem. Mange vil nok kende til robotten Claptrap og dens syrede humor, men det er ikke kun Claptrap som tilføjer morskab til spillet, det gør både ens allierede men bestemt også de fjender, man støder på. Specielt hovedskurken i spillet, Handsome Jack, som ofte byder ind med kommentarer på ens bedrifter, leverer den ene sjove linje efter den anden, og det er med til at gøre ham mere troværdig samt mere psykopatisk.

Udover selve hovedhistorien i Borderlands 2 er der også et hav af ekstra missioner, som svinger i kompleksitet og hvor meget de tilføjer til historien. Men nogle af dem tilføjer stor baggrundsviden om personerne i spillet, og de ekstramissioner ville det være synd at gå glip af. Problemet i Borderlands 2 er dog, at man helt selv vælger hvilken missioner, man vil udføre, så hvis man ikke går efter at gennemføre alle ekstramissioner, kan man risikere at miste interessant baggrundshistorie.




Man kan godt kalde Borderlands 2 et skydespil, og hvis man spiller klassen Commando eller Gunzerke får man da også et klassisk skydespil. Men udover de 2 nævnte klasser kan man også spille som Siren og Assassin. Siren er en klasse, hvor man udnytter evner som ild, strøm, syre og muligheden for at fryse fjender. Assassin er en ninja klasse, hvor man bruger snig-angreb både med sværd og sniper samt afledningsmanøvrer. Min gennemspilning af Borderlands 2 blev med Axton, som er fra Commando klassen, der er ledsaget af hans Sabre Turret, en transportabel auto-kanon, som er ganske nyttig, hvis man er presset af mange fjender.

Men en ting, som man ikke tage fra Borderlands 2 som et skydespil, er det utal af forskellige våben, der findes i spillet, og som alle har ret forskellige egenskaber. Man kan få maskingeværer der eksploderer, når man genlader dem eller pistoler, der skyder med syre og mini-missiler eller hvad med granater, som selv finder fjenderne og dækker dem til med brændende lava. De mange forskellige kombinationer af våben er et kendetegn for Borderlands-spillene, og selvom det måske kan virke lidt plat, så tilfører det et element, som man kender fra klassiske RPG spil, nemlig at man kan finde nyt og bedre gear, som kan gøre ens person stærkere, og at man ofte skal overveje hvilket våben, der er bedst for ens karakter. Nyt gear finder man da også tit, fordi Pandora bugner med nye våben i alle leder og kanter, både i kister spredt over hele planeten, men naturligvis også på de fjender, som man nedlægger.




Ud over våben er der udstyr, som kan opgradere ens egenskaber samt skjolde, der kan være alt lige fra skjolde, som skader fjender der kommer for tæt på, skjolde som kan lade ens våben op, så de giver mere skade til skjolde der udløser store eksplosioner, når de er tømt ud, samt mange flere kombinationer. Man skal bare finde den type, der passer bedst til ens spillestil.

Et andet RPG element i Borderlands 2, der fungerer godt, er et levelsystem, som kan forbedre ens klasse efterhånden som man stiger i graderne. Man får XP for hver mission man gennemfører, og det er nødvendigt at bruge lidt tid på sidemissionerne for at samle XP, så man kan stige i level. Ens fjender har også levels, og jo længere i spillet man kommer, jo højere levels har de. Man er dog ikke tvunget til at skulle gennemføre alle sidemissioner for at kunne klare sig, men nogle gange vil man løbe ind i fjender eller missioner, hvor man føler at sværhedsgraden er steget voldsomt, og det er et tegn på, at man skal ud og jagte XP. Men som tidligere nævnt er mange af sidemissionerne af høj kvalitet, så det er bestemt ikke noget problem, fordi det føltes aldrig som en sur omvej.




Styringen i Borderlands 2 fungerer fint med PlayStation Vita. Man fin-sigter og skyder med de 2 skulder-knapper og bruger styrepindene til navigering og til at sigte med, helt som man forventer fra et førstepersonsskydespil. Dog kan man godt mærke, at det oprindeligt var tiltænkt til en controller med flere input muligheder, da der gøres brug af både touch bag og foran på Vita’en, men kun til ting som ikke kræver præcisionsstyring. Det virker for det meste ganske udmærket, specielt da præcision styring stadigvæk sker via de 2 analog styrepinde, som har fin præcision, men ikke helt er på samme niveau som med styringen i PlayStation 3 udgaven. Der bliver brugt auto-aim for at hjælpe med styringen, dog hvis man ikke bryder sig om auto-aim kan man slå det fra, men personligt syntes jeg det hjalp tilpas uden det blev for meget. En kommende opdatering til spillet skulle give flere muligheder for at justere touch områderne, hvilket vi kun kan byde velkommen, men det havde været rart at se det fra spillets lancering af.




Borderlands-spillene har en lidt speciel grafisk stil, som blander cel shading med tegneseriegrafik, og det er naturligvis også tilfældet i Borderlands 2 for PlayStation Vita. Denne stil gør, at det hele er markeret op med en sort kant, som får det hele til at fremstå meget tydeligt, og så er det kombineret med masser af blodige effekter, som kommer til udtryk når man skyder eller eksploderer kropsdele af de mange fjender i spillet, hvilket man aldrig bliver træt af at gøre eller se på. Specielt på Vita’ens flotte skærm fungerer det rigtigt godt, og den grafiske stil står tydeligt omend der er nogle overflader af tydelig lav kvalitet, sandsynligvis for at Vita’ens hardware skal kunne kan følge med. Sammenligner man direkte med PlayStation 3 udgaven er der heller ingen tvivl om, at der er skruet ned for kvaliteten i PlayStation Vita udgaven, men sammenlignet med andre PlayStation Vita spil er Borderlands 2 bestemt ikke et grimt spil, men vi har dog set pænere. Frameraten er dog ikke helt perfekt, og i visse områder tager den et dyk, f.eks. i byen Sanctuary, men heldigvis er der ikke meget action i Sanctuary, og de baner hvor der er fjender og styringen er vigtig, kører det for det meste ganske udmærket. Menuerne i Vita udgaven kunne dog godt have været bedre gennemtænkt og ikke været en direkte kopi af PlayStation 3 udgaven. De fremstår lige små nok med for lille tekst og er til tider også hakkende at navigere rundt i.

Jeg oplevede desværre udfald med audio dialog fra spillets interne radio, og onlinedelen var heller ikke 100% stabil, hvor der kom nogle udfald som krævede, at spillet blev genstartet for at onlinedelen virkede ordentligt igen. Disse problemer skulle dog være rettet i en opdatering som udkommer i den kommende uge. Vi følger op på om det er sandt, og om de omtalte frameramte problemer også er blevet løst eller formindsket. Men her og nu trækker det naturligvis ned i den samlede bedømmelse af Borderlands 2. Når det så er sagt, så er audio dialogen i spillet glimrende, og de skuespillere, som ligger stemmer til, gør det godt både fra de små roller til de store vitale roller i spillet.




Noget, der dog virker rigtig godt teknisk, er spillets cross-save funktion, hvor man kan forsætte sit spil på PlayStation 3 ved at uploade sin karakter. Det samme kan man naturligvis også på PlayStation 3, så man kan forsætte sit spil fra PlayStation 3 på sin PlayStation Vita. Det kræver dog naturligvis, at man ejer Borderlands 2 til PlayStation 3, da det desværre ikke er en cross-buy titel, så man får ikke Borderlands 2 med gratis hvis man ejer PlayStation Vita udgaven og vice versa. Borderlands 2 til PlayStation 3 kan man dog finde til omkring 50 kroner i dag, hvis man ikke allerede ejer det fra f.eks. PlayStation Plus.

Man skal dog være opmærksom på, at man ikke forsætter præcis samme sted, som man har gemt, men det er ikke på grund af en manglende funktion i cross-save men fordi spillet starter én ved den nærmeste fast-travel station og ikke det nærmeste checkpoint. Det er et lidt sært valg, specielt da visse baner ikke ligefrem bugner med fast-travel stationer, hvilket betyder unødvendig rejsetid i områder, man allerede har været igennem.

Med til spillet medfølger der 6 udvidelsespakker, som også findes til PlayStation 3. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle udvidelsespakker, der findes til PlayStation 3 udgaven, også findes til PlayStation Vita, men spillets cross-save funktion kan godt håndtere, hvis man har forskellige udvidelsespakker i de 2 udgaver.




Borderlands 2 til PlayStation Vita er et glimrende spil, fordi det er den fulde open-world Borderlands 2 oplevelse. Fans af Borderlands vil føle sig hjemme med det samme, og nye spillere vil få adgang til en fantastisk verden med mange sjove historier, solidt gameplay i et FPS/RPG mix og med mange gode grin. Kombineret med en online co-op del, der for det meste virker udmærket, og mange timers spilletid, er Borderlands 2 til PlayStation Vita en solid tilføjelse til konsollens spiludvalg.

De tekniske problemer trækker naturligvis ned, men det ødelægger ikke spillet, og det bliver interessant at se, om de kan få de problemer udryddet med opdateringer, hvilket vi naturligvis holder øje med.

Så hvis man er på kig efter et action- eller skydespil til sin PlayStation Vita, der oven i købet er open-world, så kan Borderlands 2 anbefales, og hvis man allerede ejer Borderlands 2 til PlayStation 3, bliver anbefalingen endnu stærkere på grund af den glimrende cross-save funktion.