FIFA 15

Det slår aldrig fejl. I takt med at vi nærmer os september, dukker der flere og flere informationer op om årets FIFA titel. Ord som ”bedre kontrol”, ”mere realistiske målmænd”, ”mere realistisk boldfysik” og ”bedre spiller-AI” bliver brugt i flæng, og reklamerne for årets nye FIFA-udgivelse ligner i nogen grad de samme reklamer, som vi fik for et år siden på præcis samme tidspunkt.






Sådan har jeg det også med FIFA 15. Spillet er stadigvæk det flotteste fodboldspil på konsollerne med realistiske animationer, stadions der er gengivet ned til den mindste detalje, fans der jubler, synger og agerer som i virkeligheden og spillere hvis virtuelle alter ego nærmest er identiske med deres virkelige jeg. Præsentationen er i top, og sådan har det altid været i FIFA.

Der er fortsat tonsvis af muligheder og FIFA-serien er fyldig som aldrig før. Du kan spille offlinekarriere med dit favorithold og onlinesæsoner både for dig selv, med en ven eller med din egen fodboldpro på et helt hold af dine kammerater. Du kan genopleve nogle af ugens største højdepunkter i highlights og tage forskud på weekendens kampe med match of the day. Du kan få fodboldnyheder, købe trøjer, jubelscener, fodboldstøvler eller ekstra kampe og point, og afslutningsvis kan du kaste dig ind i Ultimate Team, den mest populære gamemode i FIFA-serien, og samle dit eget hold via pakker med spillere, kontrakter, fitnesskort, trøjer og meget meget mere. I år kan man også låne spillere i Ultimate Team, og der er ligeledes mulighed for at opbygge koncepthold, som kan danne grundlag for spillerens indkøbsstrategi. Der har aldrig manglet ting at give sig til i FIFA, og det gør der heller ikke i år.






EA har inden årets udgivelse fortalt, at FIFA 15 vil være superrealistisk med en ny og forbedret målmands-AI, flere animationer, større intensitet og muligheder for selv at konfigurere sin taktik fra overordnet niveau og ned til den enkelte spiller, og langt hen af vejen holder de, hvad de lover. Man kan definere hvordan den enkelte spiller skal agere, og selvom mulighederne i øjeblikket er begrænsede til 3-4 områder, så er det et element, der kan udvikles fremadrettet.

Animationerne og intensiteten ses specielt hvis man spiller som et hold i den engelske Premier League, som er kommet under særbehandling i årets FIFA udgivelse. Samtlige Premier League stadions er nøjagtigt gengivet, og spillerne er ligeledes kommet under kærlig behandling. Fansene synger de forskellige holds slagsange, og man kan fornemme rivaliseringen blandt spillerne og fans, som er ekstra opstemte, når eksempelvis to Manchester-hold tørner sammen eller Arsenal og Tottenham krydser klinger. Det virker troværdigt, og selvom nogle animationer fortsat trænger til finpudsning, så bliver man virkelig forkælet som fan af et hold i Premier League. Andre ligaer virker til gengæld nedtonet, og det er en skam.






Men det, der virkeligt er en skam er, at FIFA 15 - til trods for, at man har pillet ved gameplayelementerne - ikke føles som den videreudvikling, man havde håbet på. Ignite-motoren har potentiale, og som garvet FIFA-spiller vil man da også bemærke, at spillet føles mere flydende, driblingerne mere stramme og præcise og at boldkontrollen er ændret markant, blandt andet ved at bolden på ingen måde er klistret fast til din spillers fødder. Skudsystemet har også fået sig en overhaling, og der er fokus på spillerens balance, når man afslutter. Det kan i starten føles svært at score, men det er en tilvænningsfase og snart suser boldene forbi den sagesløse målmand. Spillet er nemlig langt mere arcade end simulation og det virker som et skridt tilbage mod FIFA 13 frem for en videreudvikling på forsvarsstyringen i FIFA 14. Problematikken ligger således i, at selvom førstegangsindstrykket umiddelbart er positivt, så begynder gamle fejl hurtigt at vise sit grimme ansigt, når man kommer nogle timer ind i FIFA 15.

Først og fremmest er der fysiksystemet. Det ser til tider uhyggeligt realistisk ud, når spillerne kolliderer i voldsomme tacklinger, i al fald nogle gange. Andre gange flyver spillere rundt til højre og venstre, og det gamle problem med, at spillerne vælter over hinanden, når den første spiller ligger på jorden, eksisterer stadigvæk. Dommerne er ligeledes blevet et problem, og det, der ligner en uskyldig nærkamp, skulder mod skulder, bliver pludseligt takseret til straffespark og røde kort til trods for, at dette ikke er tilfældet. Afslutningsvis er der de kære målmænd. Der har været meget fokus på den forbedrede målmands-AI og i nogle tilfælde ses dette også tydeligt. Målmændene har bedre placeringsevne og specielt i én-mod-én situationer er de mere afventende og dækker deres mål fornuftigt af. Animationerne er blevet markant bedre, og målmændene bidrager mere til spillet end tidligere, blandt andet som sweeper-keeper. Gode målmænd kan på akrobatisk vis holde langskud ude, og det ser fantastisk ud, når Neuer afviser skud efter skud på magisk vis. Andre gange har målmændene nogle særdeles komiske udfald, og et halvforkølet skud fra distancen bliver pludseligt det farligste våben i verden, når din målmand ikke viser nogen interesse i blot at samle bolden op, men i stedet laver en uprovokeret fodparade eller ligefrem skubber bolden i mål. Der skulle være en opdatering på vej, der retter dette, men i skrivende stund opleves der fortsat mange målmandsfejl.






Hvis man foretrækker offlinekarrieren, vil man blive særdeles skuffet over, at der stort set ikke er noget nyt på denne front. Der er enkelte nye nyhedsmeddelelser, og dine talentspejdere arbejder mere aktivt på at informere dig om, hvor dine svagheder på holdet er, men ellers er det præcis den samme oplevelse som tidligere, hvis man ser bort fra de opdaterede holdkort.

Endelig er der serverne. Frustrationen over at se sine forsvarsspillere vælte rundt oven i hinanden eller holdets målmand smide en bold tilbage i hovedet på modstanderens angriber overgås med lethed af den følelse man får, når man efter en kamp ikke belønnes med de indtjente coins i Ultimate Team eller den sejr, der sikrer holdet oprykning i online seasons. Dette sker desværre relativt ofte, og i Ultimate Team kan man sågar opleve at blive sendt ud af offlineturneringer, da Ultimate Team kræver konstant opkobling til EA’s servere. Man skulle mene, at med EA’s historie og kendskab til onlinespil, burde man på nuværende tidspunkt kunne forberede sig på den mængde spillere, der ønsker at spille FIFA i udgivelsesweekenden, men året 2014 blev ikke det år, hvor EA’s servere ikke blev voldsomt overbelastede ved udgivelsen.






Konsolcyklussen er stadigvæk ung, og overgangen til den nye Ignite-motor er lovende, men FIFA 15 blev bestemt ikke den FIFA-titel, der for alvor beviste, hvad EA kan gøre med alle de nye muskler, som findes under motorhjelmen på en PlayStation 4 eller Xbox One. Præsentationen er overlegen, og der er en enorm tilfredshed i at se spillernes realistiske gengivelse på de virtuelle baner, deres snavs på trøjerne som kampen skrider frem, høre legendariske slagsange fra de engelske klubber, eller bevidne hvordan græsplænen mærkes af de mange dueller og har spor efter glidende tacklinger og kampafgørende redninger.

Dumme målmandsfejl, den stadigvæk lidt for komiske fysikmotor, mærkelige dommerkendelser og ustabile servere piller dog noget af glansen på den ellers smukke indpakning, og sammenholder man dette med, at FIFA 15 bestemt ikke føles som det kvantespring for fodboldsimulation, som man havde håbet på, så ender man med at blive en smule skuffet.






Misforstå mig ikke. FIFA 15 er sjovt at spille både alene, med drengene over en kasse kolde øl eller online i head to head kampe eller i onlineklubber, og jeg ved på forhånd, at jeg kommer til at bruge tonsvis af tid med Ultimate Team. Jeg havde bare håbet på langt mere nyt og en større udvikling af de gamemodes, som kendetegner min FIFA-oplevelse. Frem og tilbage er som bekendt lige langt, og jeg er virkeligt i tvivl om, hvorvidt FIFA 15 egentligt er et skridt frem eller blot status quo.