I optakten til udgivelsen af The Witcher 3 vandt spillet også utallige priser på forskellige spilmesser, og jo tættere på udgivelsen, jo større blev begejstringen, men som man desværre ofte oplever, så blev spillet ramt af forsinkelser. Først blev The Witcher 3 rykket fra efteråret 2014 til februar 2015 og så til maj 2015, men flere forsinkelser blev det ikke til, og nu er spillet endelig udgivet. Så kommer det åbenlyse spørgsmål, har det været værd at vente på? The Witcher 3 er en klar udfordrer til årets spil, så det må være et stort ja, og selvom spillet langt fra er perfekt og har fejl, som man ofte oplever med store komplekse spil i åbne verdener, så skuffer det ikke.
Det er lokkende at starte ud med at fortælle, hvad der gør Witcher 3 så godt, fængende og underholdende, men først er det værd at bruge lidt tid på spillets historie, som indeholder en interessant fortælling. The Witcher 3 foregår i en tid, der bedst kan beskrives som middelalderen, hvor man følger en Witcher ved navn Geralt. En Witcher er et menneske, der har fået specielle kræfter via genmanipulation og hård træning. Historien følger efter hvad der er sket i de 2 første spil, og i The Witcher 3 finder man Geralt efter han er genopstået fra de døde, reddet af sin adoptivdatter Ciri. Selvsamme Ciri prøver man nu at finde, da hun er flygtet fra den fanatiske gruppe The Wild Hunt, som jagter mennesker med specielle kræfter, hvilket Ciri besidder. Det hele foregår i landet kaldet Northern Kingdoms, som er blevet besat af Nilfgaard empiret, hvilket betyder, at det er et krigsplaget land med uskyldige ofre, banditter og kaos.
Ud over hovedhistorien indeholder The Witcher 3 også utallige historier i spillets mange ekstramissioner, og historierne i ekstramissionerne kan sagtens måle sig med hovedhistorien, ja i nogle tilfælde er fortællingerne endda mere fascinerende end hovedhistorien, hvilket er et kæmpe plus, fordi de ekstra missioner er med til at give vitale opgraderinger til Geralt i form af våben, udstyr og XP.
De ekstra fortællinger fra ekstramissionerne giver også mere information om verdenen, som The Witcher 3 foregår i samt om personerne og Geralt selv. Ret hurtigt går det op for en, at verdenen, som The Witcher 3 foregår i, har en ret mørk side. Historierne, der udfolder sig, er fyldt med desperation, racisme, had, seksuelle overgreb, massemord, undertrykkelse og mange andre grusomme ting, som man ofte ikke ser i videospil. Selvom det lyder voldsomt, så er den rå sandhed med til at gøre fortællingerne mere interessante, udfordrende og vigtigheden af missionerne større, samt konsekvenserne fra dem mere troværdige.
Nogle af historierne påvirker også hovedhistorien, da de valg, man foretager i ekstramissionerne, påvirker personerne i verdenen. Disse valg kan opstå via de muligheder man har, når man taler med folk, men også med de ting man udfører, f.eks. hvis man kommer i konflikt eller prøver at manipulere andre mennesker, hvilket ikke altid har den effekt, man forventer. CD Projekt Red skal roses for deres evner til god historiefortælling, men også at der ikke er skåret nogle hjørner, så både store og små missioner er med en historie fortalt af rigtige personer og ikke bare tekst, som man selv må læse sig igennem.
Det er også værd at bemærke variationen, der er i de mange missioner. Det er ikke kun missioner som har en dyb historie bag sig, der er også skattejagte, jagt efter Gwent kort - som vi vender tilbage til - og ikke mindst kontrakter givet til Geralt, hvor han skal nedlægge specielle monstre, der plager de stakkels borgere i Nothern Kingdoms.
Men nu kan gode historier sjældent bære et langt spil som The Witcher 3 alene, det skal også være sjovt og underholdene at spille. Heldigvis er det lykkedes for CD Projekt RED at lave et sjovt spil, der er utroligt fængende og svært at ligge fra sig igen. Godt nok starter spillet lidt svært, og det kan i starten virke meget stort med mange nye ting, der skal læres og forstås, men The Witcher 3 er betydeligt lettere at komme i gang med end de 2 forrige spil. Man er ikke tvunget til at have spillet de 2 forrige spil for at forstå The Witcher 3, så der går ikke mange timer, inden man er i fuld gang og fanget af spillet.
Personligt er jeg ikke den store fan af eventyrs-RPGer, som The Witcher 3 må siges at være, og et spil som Skyrim fangede mig aldrig, men jeg har dog spillet både Dragon 1 og Dragon Age 2. Netop Dragon Age spillene minder The Witcher 3 på mange punkter om med sine actionfyldte kampe og brugen af magi. Geralt besidder nemlig specielle magiske evner, lige fra at kunne skyde ild efter sin fjender til at opsætte magiske fælder. De magiske evner tilfører et ekstra element til kampene, så det ikke bare bliver hacknslash. Det er en god ide hurtigt at lære at mestre de forskellige magiske evner. F.eks. er flyvende monstre ikke glade for, at man blæser dem ned på jorden, og fjender af træ bryder sig ikke om ild. Hvad de mange fjender ikke bryder sig om, og hvad præcis de er for nogle bæster, kan man læse om i bøger, som man finder rundt omkring i verdenen og som bliver tilgængelige efter man har nedlagt en fjende for første gang. For de mere simple fjender betyder det ikke så meget, men for de større bosser er det en god ide at have læst op på bæstets svagheder.
At svinge med et sværd kommer man nu ikke uden om, og Geralt bærer hele 2 sværd, et af stål til mennesker og et af sølv til monstre, hvilket han i øvrigt selv vælger automatisk, når man går i kamp. I sværdkamp med fjender har man et hurtigt og et langsomt angreb, hvoraf det sidste gør mere skade. Fjenderne står dog naturligvis ikke bare helt stille og venter på, at man angriber, de angriber også selv, og hvis muligt prøver de at omringe én. Når man bliver angrebet, kan man rulle væk eller man kan prøve at blokere angrebene, og hvis man får blokeret på det helt rigtige tidspunkt, kan man overraske fjenden og sende et ødelæggende angreb tilbage, der endda kan ende med en brutal slowmotion afhugning af fjendens hoved eller andre lemmer, hvilket altid er meget tilfredsstillende. Der er ikke noget revolutionerende i kampstilen i The Witcher 3, men det virker rigtig godt, man lærer det hurtigt. Man finder også hurtigt ud af, at kamp fra hesteryg for det meste kun er godt mod mennesker, men det giver måske også meget god mening.
Det hele er dog ikke lange dialogscener og blodige kampe, der er også blevet plads til nogle fine afbræk, som f.eks. Geralts Witcher Sense, der i mange missioner bliver brugt til at finde spor og ledetråde. Det betyder, at i nogle missioner skal man lege detektiv, og de opdagelser, man gør med sine sanser, kan i nogle tilfælde lede til ekstra dialogmuligheder og afsløringer af ens omgivelser. Hvis man ikke har nok i at lege detektiv, så indeholder The Witcher 3 også et sjovt gennemført kortspil, der hedder Gwent. Man kan spille Gwent med næsten alle personer i spillet, og når man vinder over dem, så vinder man flere kort, som man kan bruge til at udvide sine Gwent samling. Man bliver hurtigt bidt af at spille Gwent, som indeholder utallige timers sjov, specielt hvis man vil eje alle 199 Gwent kort.
Når man har sagt rollespil, så forventer man både et craftingsystem og muligheden for at præge ens karakter med forskelligt udstyr og evner. The Witcher 3 besidder det hele man kan både bygge våben og rustninger og lave magiske drikke, der kan forbedre ens evner eller genskabe ens liv. Ja man kan endda lave olier, som man kan smøre sine våben ind i, så de skader fjenderne mere effektivt.
Efterhånden som man tjener XP fra missionerne i spillet, stiger man også i level, og hver gang det sker kan man tildele evner eller forbedre Geralts evner. Via de evner kan man styre, hvilken type Witcher Geralt skal være, f.eks. kan man sætte fokus på hans evner til at svinge sine sværd, skyde med armbrøst, brugen af bomber eller hans magiske evner. Der er rigeligt med muligheder, men man bliver nødt til at vælge en retning for at opnå en optimal opbygning af Geralt.
Som tidligere nævnt foregår The Witcher 3 i en stor verden, og godt nok er den store verden delt op i 3 områder, hvor man dog befinder sig mest i de 2 sidste, men det er stadigvæk en meget imponerende verden. Man kan bevæge sig rundt i den flotte verden på gåben, i skib og på hest - det sidste er den mest effektive løsning, når man skal ud og udforske ukendte områder. Ens hest Roach er altid i nærheden, og når man rider kan hesten endda selv følge de forskelige stier og veje i spillet, når man holder X inde, hvilket for det meste virker godt. Skal man rejse imellem kendte steder, som allerede er udforsket, kan man bruge spillets hurtige rejsesystem, som dog betyder en kort loading skærm, noget man ellers kun ser ved skift til mellemsekvenser og imellem spillets 3 områder.
Der er dog masser af motivation i spillet til ikke at bruge hurtig rejsesystemet, da spillets verden er utrolig smuk, specielt når man er ude i naturen. Spillet går fra dag til nat og vejret fra sol til regn, hvilket skaber en dynamisk verden, og hver gang man ser solens stråler flakke igennem trækronerne eller ser en solnedgang spejle sig i vandet, så bliver man en smule imponeret over spillets grafik. CD Projekt Red skal også roses for at tilføje meget farve til spillet, ikke kun ved brug af lyset i spillet, men med hele farvepaletten, som skaber nærmest maleriske landskaber, og The Witcher 3 besidder den flotteste åbne spilverden vi har set til PlayStation 4. Der er også god variation i landskaberne, som går lige fra mørke skove og høje bjerge til naturligvis små og store byer med mennesker og andre levende væsner.
En stor verden og grafik der presser systemet hårdt, så forventer man næsten også mange tekniske problemer. Her er CD Projekt Red dog sluppet ganske godt fra The Witcher 3, og selvom spillet bestemt ikke er fejlfrit, så er de tekniske problemer på den lave side og ændrer ikke særligt meget på den samlede bedømmelse. Udvikleren CD Projekt Red har siden lanceringen udsendt 4 opdateringer for at rette problemer, hvilket blandt andet har forbedret kameraets bevægelser og ikke mindst mange af de framerate problemer, som spillet led af da det udkom. Der er stadigvæk problemer med frameraten i spillets områder med sump og områder med stærk tåge, men det er kun en lille del af spillet, som bliver påvirket af de her problemer. Ved spillets udgivelse var det også tydeligt, at flere af de grafiske elementer og skrifttyper i spillets menuer og HUD var alt for lille, så man havde svært ved at læse tekst og tal ordentligt. Dette er blevet forbedret efter seneste opdatering, men der er stadigvæk elementer som er lige småt nok. En gang imellem støder man på grafiske fejl med personer, som flyder i luften, en hest der laver mærkelige bevægelser og Geralt selv, som bliver fanget lidt i sære positioner, men overordnet set er mængden af de her fejl ganske små.
Lydsiden er god, mest af alt pga. de gode og mange stemmeskuespillere, som gør det fint. Lydeffekterne passer godt ind, dog er musikken ikke noget særligt og nogle gange kan musikken godt virke lidt malplaceret, så personligt skruede jeg ned for den.
The Witcher 3: Wild Hunt er en stærk kandidat til årets spil og vil af mange blive anset som det bedste rollespil lavet til dato, og de rosende ord er bestemt ikke uden grund. Når man er kommet over starten, hvor det hele kan virke lidt uoverskueligt, så er spillet meget fængende, og de mange gode historier i spillet får én til at komme tilbage igen og igen. Gameplayet er sjovt, det er en smuk flot verden, og hovedpersonerne er interessante og livagtige. Ikke mindst er der til mange timers underholdning, for ud over hovedhistorien, så tilbyder de mange ekstramissioner, Gwent kortspillet og udforskning i The Witcher 3 tæt på noget der ligner 100 timers underholdning. Hvis man er til rollespil, så er The Witcher 3 en nødvendighed at eje, og selv hvis man kun har en lille interesse i rollespil, ja så er The Witcher 3 stadigvæk en titel, man ikke må snyde sig selv for.
Facebook
Twitter
