Nioh

Nioh kommer fra Team Ninja, som har stået bag de fremragende Ninja Gaiden spil. De seneste par år, har været noget af en nedtur, med et par forfærdelige spil fra den legendariske japanske udvikler, men nu er de tilbage i storform med action rollespillet Nioh. Hvis man tror, at man kan hacke og slashe sig til succes, så kan man godt tro om igen. Nioh er et ekstremt taktisk spil, som i høj grad belønner planlægning og tålmodighed langt højere end hurtige reflekser – et aspekt hvor de tidligere Ninja Gaiden spil skinner igennem.



Nioh har en fin og velfortalt historie, som udspiller sig i 1600-tallet i en fiktiv fantasy udgave af Sengoku perioden. Spillet er fyldt med karakterer, der er mere eller mindre præcist baseret på historiske figurer og man tager rollen som William, en gaijin (en vesterlænding) der kæmper som samurai og han ankommer til Japan i jagten på en anden vesterlænding, Edward Kelly. Jeg vil ikke afsløre for meget af historien, for den skal man have lov til at opleve selv.

Lad os sige det med det samme: Nioh er et uhyggeligt og sadistisk svært spil. Det går op for én ca. 30 sekunder inde i spillet, hvor man bliver hakket i strimler af den første fjende man støder på. Nioh låner på flere områder fra Dark Souls og ligesom det spil, vil Nioh hurtigt få en god portion smadrede joypads på samvittigheden.

Spillet starter med en prolog, derefter en grundig træning (hvis man vælger at tage den) og derefter bliver man sendt ud på et storslået eventyr. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg havde store problemer med prologen, hvor man ikke har adgang til alle kampteknikker og ikke kan absorbere den Ki, som bliver frigivet under kampene – noget som er en meget central del af kampsystemet i Nioh. Det undre mig lidt, at man han lavet en prolog, som er så svær.



Kampsystemet i Nioh er særdeles dybt og kræver en del indlæring. To af de vigtigste elementer er Ki Pulse og ens kampholdning. Der er tre kampholdninger og man kan hele tiden skifte imellem dem i løbet af en kamp. Den lave kampholdning tillader de hurtigste angreb, gør mindste skade, man er sårbar overfor angreb, men den bruger også mindst Ki, som er ens angrebsstyrke. Den midterste kampholdning er god hvis man står overfor an større gruppe af fjender og er den mest all-round af dem tre, mens den høje kampholdning byder langsommere men kraftigere angreb, godt forsvar mod fjendens angreb, men den er hård ved ens Ki-beholdning. Alt efter hvilken kampholdning man vælger, bruges ens våben forskelligt og man får forskellige teknikker til rådighed.

Når man kombinerer disse kampholdninger med administrering af ens Ki, begynder det at blive indviklet, men det er også her magien ligger gemt. Ki er som sagt ens angrebskraft og den visualiseres ved en helt normal bar, som bliver mindre hver gang men angriber, bliver ramt, blokerer eller undviger. Hvad der gør Ki systemet så specielt er Ki Pulse, hvor man kan absorbere Ki midt i en kamp ved et trykke på en knap og jo bedre man timer det, jo mere Ki får man. Ki Pulsing skulle simulere en martial arts krigers vejtrækning mellem hvert angreb, blokering eller undvigemanøvre.



Hvis man løber tør for Ki, bliver man lammet et kort øjeblik og det er stort set lig med den visse død, så derfor er det meget vigtigt, at økonomisere med ens Ki, absorbere så meget man kan i løbet af kampene og dette giver et meget taktisk lag til ens angreb, hvor hack’n’slash er lig med at man mister knoppen. Kampsystemet er bestemt ikke let at sætte sig ind i, men efterhånden som man begynder at få det ind under huden, betaler det tilbage for de mange dødsfald man allerede har lidt på det tidspunkt.

Endelig har man en Guardian Spirit, som er et ånde-dyr, der beskytter en og når ens Amrita måler er fyldt op (man indsamler Amrita fra faldne fjender), kan man hidkalde ens ånde-dyr, som giver en overnaturlige kræfter og usårlighed i en kort periode.

Man kan bære fire våben på samme tid; to nærkampsvåben som sværd og økser og to længere-rækkende våben som rifler og bue og pile. Man vil bruge en del tid i spillets menuer, på at opgradere ens våben og udstyre ens karakter med alle de rigtige beklædningsgenstande, så man kan opnå den største beskyttelse, når man skal i kamp. Man får helt sikkert brug for det.



Nioh kan spilles i fire forskellige visuelle indstillinger, alt efter hvilket udstyr man har. Spiller man Nioh på en standard Playstation 4 har man følgende muligheder:

Movie Mode
1080p opløsning ved stabile 30 frames i sekundet

Action Mode
720p opløsning ved stabile 60 frames i sekundet

Movie Mode (Variable Frame Rate)
1080p opløsning med variabel frame rate, der kan bevæge sig over 30 frames i sekundet.

Spiller man på en PlayStation 4 Pro sat til en normal HD skærm, så får man disse muligheder:

Movie Mode
Fuld 1080p opløsning med høj anti-aliasing ved stabile 30 frames i sekundet.

Action Mode
Fuld 1080p opløsning ved stabile 60 frames i sekundet.

Og endeligt, hvis man spiller på en 4K skærm på en Playstation 4 Pro, ser det sådan her ud:

Movie Mode
Fuld 4K opløsning ved stabile 30 frames i sekundet.

Action Mode
Fuld 1080p opløsning ved stabile 60 frames i sekundet.



Vi testede Nioh på en PlayStation 4 Pro på en 4K skærm og valgte den fulde 4K opløsning ved 30 frames – mange ville nok have valgt en lavere opløsning til fordel for de 60 frames, men vi gik efter grafisk kvalitet over ydelse i det her tilfælde. Alligevel er Nioh ikke et specielt flot spil – rent teknisk i hvert fald. Grafikken kan ofte være mørk og mudret og ting som græs og overflader kan virke grove, selv i 4K. Dog er ting som lyseffekter helt oppe i gear og den artistiske del af spillet skinner virkelig igennem, hvor der tydeligvis er lagt meget arbejde i arkitektur på bygninger, design af landskaberne og ikke mindst Williams dragter. Så på den front, er Nioh bestemt godkendt.

Foruden kampagnen, byder Nioh også på en lang række side missioner og få online elementer. Side missionerne er gode til at indsamle ressourcer for at gøre din karakter stærkere og de er faktisk langt mindre stressende end kampagnen, så de kan være et godt afbræk i den konstante stime af dødsfald som man uundgåeligt vil opleve. Når man får problemer med at klare en given mission, kan man gå online via et alter og bede om hjælp fra andre spillere, der så kan komme ind i dit spil og hjælpe dig med udfordringen. Man kan også udfordre faldne krigeres genfærd til en tvekamp for ekstra ressourcer og hvis man synes man ikke får prygl nok, kan man kaste sig over Twilight udgaverne af nogle af missionerne, som er endnu sværere end normalt, men som også byder er ekstra værdifulde ressourcer. Efter lanceringen, skulle Nioh modtage en opdatering med PvP multiplayer.



Nioh tager meget lang tid at gennemføre og jeg skal være ærlig at sige, at det ikke har været muligt for mig at gennemføre det og jeg vil vurdere, at der er mange timers spil gemt i det – især hvis man går efter alle sidemissionerne. Vær opmærksom på, at Nioh er et sadistisk svært spil og det sætter aldrig døren på klem. Det vil gentagne gange losse dig der hvor det gør mest ondt og når du beder om flere spark, får du det med det samme. Det er også et spil, som begynder at give efterhånden som man arbejder sig igennem det og elsker du Dark Souls, samuraier og orientalsk fantasy, så hop på Nioh og forbered dig på at dø, dø, dø og dø.