Alt om PlayStation 4

Skrevet af: Morten Rask - 11. juni 2013 - kl. 22:27
Del denne artikel:
0 0


Mange spørgsmål blev besvaret både i løbet af og i kølvandet på Sonys pressekonference, der sluttede godt klokken halv 6 natten til tirsdag dansk tid. Siden har Sony arbejdet på at berolige ængstelige fans om alt lige fra regions- og harddiskspørgsmål til såmænd også en reklamevideo – som om en foregående 2 timers konference ikke var nok. Nedenstående følger en gennemgang af både det, vi fik og ikke fik at vide.

PSlife Share!

PlayStation 4 bliver billig og fleksibel

Sony går ikke på kompromis, når de rækker hænderne ud til forbrugerne. Et prisskilt på €399, eller en imponerende pris på godt 3000 danske kroner - vi i Danmark skal selvfølgelig som altid regne med at ekstra lille prissmæk – blev modtaget med et af de største bifald under konferencen. Samtidig bliver PlayStation 4, som PlayStation 3, regionsfri. Dermed kan du også spille alle de spil, du har krejlet hjem fra USA eller Asien til lavere priser. I øvrigt har Sony erkendt nødvendigheden af muligheden for at udvide pladsen på ens PlayStation 4. 500 GB får man med, når man køber konsollen, men med stigende fokus på onlinefunktioner er det kun naturligt, at der åbnes op for muligheden for at udvide pladsen og eventuelt supplere med SSD-harddiskenes fart.

Bortset fra det er PS4-pakken en simpel én af slagsen. Du får selve konsollen, kontrolleren, et mono-headset og de obligatoriske kabler med. Dermed heller ikke Playstation Eye kamera, der koster €49 for sig selv. Den nye Dual Shock 3-kontroller kan købes separat til €59.

PSlife Share!

Et absolut springende punkt på dagsordenen var de infamøse DRM-spørgsmål og nødvendigheden af online-tilslutning. I hvilken grad har køberen ejerskab over det spil, vedkommende har købt? Mens Microsoft har fået hug for restriktioner af forbrugerens rettigheder på dette punkt, tog Sony mod denne chance med kys hånd. Derfor kan man sælge sine PS4-spil brugt, låne dem ud til andre og har et komplet ejerskab over sit fysiske spil. Samtidig behøver man ikke at skulle logge sig på PlayStation 4 senest 24 timer efter at have spillet et spil – eller på noget andet tidspunkt, for den sags skyld.

PlayStation Network bliver større – og dyrere

De hjertelige følelser dæmpede sig en smule, da Sony – de var næsten istand til at fortie det – fortalte, at det ikke længere skal være gratis at spille online på PSN. Til en pris på 5 dollars om måneden – formentlig tilsvarende beløbet af det nuværende Playstation Plus abonnement, som også bliver gældende på PlayStation 4 – får man adgang til online-spil samt de øvrige Plus-fordele, som Sonys Instant Game Collection. Som et plaster på såret bliver det eksklusive Drive Club: PS Plus Edition gratis det første år på PlayStation Plus.

Endvidere har Sony deres omtalte Cloud-service klar i 2014 – i første omgang dog kun i USA. Med Cloud-funktionen kan du streame ældre PlayStation-spil fra forskellige platforme ned på din PlayStation 4. Den er nemlig ikke bagudkompatibel med eksempelvis dine rustne PS3-spil. Til at begynde med bliver kun en begrænset mængde af større PS3-spil tilgængelige på Gaikai Cloud.

Sony afslørede ikke, om det bliver muligt at vælge mellem forskellige PS4-pakker, hvor eksempelvis harddiskstørrelsen og inkludering af PlayStation Plus vil være med. De kom heller ikke nærmere nogen egentlig dato end en konsolidering af ”Holiday 2013”, de tidligere har udtalt. Det virker dog næsten som fodnoter i forhold til de informationer, vi fik om konsollen, hvor ikke mindst nyhederne om pris og spillerens ret til at råde over sine fysiske spil imponerer. Og med et lille halvt år til udgivelse er der efterhånden lagt op til et brag af et konsolræs.

Nedenfor finder du de hardcore facts om PlayStation 4:

Hoved processorSingle-chip custom processor
CPU : x86-64 AMD “Jaguar”, 8 cores
GPU : 1.84 TFLOPS, AMD next-generation Radeon™ based graphics engine
HukomelseGDDR5 8GB
Lagringsplads500GB Hard disk drive
Ydre dimensionerCa. 275x53x305 mm (bredde x højde x længde)
VægtCa. 2.8 kg
BD/ DVD drive (read only)BD x 6 CAV
DVD x 8 CAV
Input/ OutputSuper-Speed USBx (USB 3.0) port x 2
AUX port x 1
NetværkEthernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T) x 1
IEEE 802.11 b/g/n
Bluetooth® 2.1 (EDR)
AV outputHDMI out port
DIGITAL OUT (OPTICAL) port


Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne artikel..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.