PlayStation 5’s største styrke er også min største bekymring

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 17. november 2020 - kl. 14:11
Del denne artikel:
0 8
Vi har haft fornøjelsen af PlayStation 5 i omkring tre uger nu, og vi er meget imponeret over mange aspekter af den - men der er en enkelt ting som bekymre os.

PlayStation 5 rammer Danmark på torsdag og vi har indtil nu tilbragt rigtigt mange timer i selskab med den “lille” nye. For det første, er der ingen tvivl om at Sony har budt på den måske stærkeste lancerings-lineup i mange konsol generationer. Sony har fire spil klar på lanceringsdagen; Spider-Man: Miles Morales, Astro’s Playroom, Sackboy: A Big Adventure og Demon’s Souls remake og på papiret ser det måske ikke så imponerende ud, men alle disse fire spil er af virkelig høj kvalitet.

PSlife Share!

Spider-Man: Miles Morales ser godt og byder på next-gen loadingtider, som er nærmest ikke eksisterende. Astro’s Playroom er en showcase i DualSense controllerens mange styrker, Sackboy: A Big Adventure er egentlig det samme kombineret med en god 3D platformer og Demon’s Souls remaken spiller seriøst med de visuelle muskler, på samme tid som at være et fremragende hardcore action-rollespil.

DualSense controlleren har overrasket virkelig positivt og man skal opleve den selv, for at forstå hvor genial den er. Den er helt klart den største styrke for PlayStation 5 overfor Xbox Series X. Dog er den også min største bekymring. Den æder af batteriet - og det går stærkt.

Når man spiller spil, som bruger de adaptive triggere, haptisk feedback og måske endda også højttalere meget, så ryger strømmen fra controlleren ret hurtigt. Jeg har oplevet, at vi taler om en batteritid på omkring 4-6 timer, alt efter hvilket spil man spiller selvfølgelig. Og jeg har oplevet, at det tager næsten den samme tid, for at lade den op igen. 4-6 timer er sådan lige på kanten af hvad man kan leve med, for det er trods alt de færreste af os, der spiller mere end 4-6 timer i streg. Man skal i hvert fald huske at lade den op, hver gang man holder pause.

PSlife Share!
Men det som bekymrer mig allermest, er hvis vi tænker på hvad der skete med DualShock 4 controlleren. Batteriet i min PS4 controller blev efter noget tid virkelig sløvt. Jeg vil tro at den ikke var mere end 2-3 år gammel, før batteriet var så sløvt, at det havde svært ved at holde strøm i ret lang tid. Hvad hvis det samme sker med DualSense? Vil det betyde, at vi om 2-3 år kun kan spillet 2-3 timer ad gangen, inden den løber tør? Godt nok har DualSense et større batteri end DualShock 4, det er omkring 50% større (1560 mAh > 1000 mAh), men hvis det allerede løber tør efter en 4-6 timer nu når det er helt nyt, hvordan ser det så ud om noget tid, hvor det er blevet brugt en del?

Ellers er der faktisk ikke så meget der bekymrer mig omkring PlayStation 5. Designet er stadig “easy comes, easy goes” og jeg tror ikke det er så langtidsholdbart som designet på Xbox Series X, men resten af pakken, spillene, 3D lyden og naturligvis DualSense controlleren i sig selv, er fremragende.

Sony er kommet virkelig godt fra start med PlayStation 5 og hvis de holder samme pace de næste par år, så er venter der os gode tider som PlayStation gamere. Hvis altså DualSense controlleren vil lade os spille spillene i mere end 1 time. (Overdrivelse kan forekomme her)
Log ind og stem
8
Der er 8 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her