Submerged: Hidden Depths hands on

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 17. februar 2022 - kl. 15:10
Del denne artikel:
0 1
Vi har spillet den første time af Submerged: Hidden Depths, et hyggeligt eventyrspil, der snart kommer til PlayStation 4 og PlayStation 5. Få vores første indtryk her.

Submerged: Hidden Depths er efterfølgeren til Submerged, som udkom i 2015 og lige som forgængeren, er Hidden Depths et afslappende og ikke voldeligt tredje-persons eventyrspil. Det foregår i en oversvømmet verden, hvor en altødelæggende sort masse har overtaget verden og man spiller pigen i et søskendepar, der tilsyneladende har fundet ud af, hvordan de kan rense verdenen for den her sorte masse.

Klik for større billede

Som nævnt, er Submerged: Hidden Depths er et spil helt uden vold og kampe. Der er i stedet stor fokus på at opleve, løse puzzles og udforske og undersøge den mystiske verden. I løbet af den time vi nåede at spille, fik vi sejlet lidt rundt på havet blandt smukke ruiner og vi fik klatret til tops på et af spillets 10 udkigsposter, for at tænde et signalbål.

Vi fandt også i nogle forladte ruiner to store frø, som skulle plantes ved den sorte masses udspring og på den måde fik vi bugt med den sorte masse på den ruin hvor frøet blevet fundet. Man bruger meget tid på at finde rundt i ruinerne og på at lede efter de her frø og disse sektioner er et helt lille puzzle-platformer i sig selv - og det er formentlig her det meste af gameplayet ligger.

Klik for større billede

Ud over at rense verden for den her sorte masse, kan man som sagt gå på opdagelse. Som nævnt skal man tænde et bål på toppen af 10 udkigspunkter, der skal findes masser af blomster, relikvier, udstyr og pyntegenstande til ens lille båd og også 20 forskellige dyrearter og væsner kan findes. Det er meget hyggeligt tage sin kikkert frem og kigge ud over havet og spotte et område man kan sejle ud til for at undersøge.

Submerged: Hidden Depths er et nydeligt og afslappende spil med fin grafik og umiddelbart fint gameplay. Der er endnu lidt fejl i grafikken, som vi forventer at udviklerne får styr på inden udgivelsen og så må vi se om gameplayet går hen og bliver for ensformigt undervejs - eller om de forskellige ruiner er designet så forskelligt, at de alle giver en forskellig oplevelse når de skal udforskes.

Submerged: Hidden Depths udkommer på både PlayStation 4 og PlayStation 5 den 10. marts.

Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.