Forum

Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Generelt snak om spil til PlayStation konsollerne.

Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Indlægaf Warberg80 » lør 24 sep 2016 19:45

Bliver lige nødt til at lukke noget damp ud. Har gjort en handel som jeg fortryder.

Jeg har spillet en del computer- og konsolspil de sidste tre årtier, men har aldrig været nogen hård gamer, og følger ikke specielt meget med udviklingen. De seneste par år har jeg spillet PS3 og har haft det fint med at spille lidt ældre spil til en billig penge. Jeg har for vane at kun gennemspille kampagnedelen en gang eller to, og derefter rykke videre til næste spil - har sjældent købt dlc eller spillet pvp.

Nu har jeg så købt en PS4 og er indstillet på at spillene er lidt dyrere. Jeg søgte et skyde/rolle-spil med nogle af de samme kvaliteter som Bioshock, Mass Effect og Borderlands og kunne læse at Destiny var et sådan spil. Lidt blandede anmeldelser, men blev i hvert fald rost for stemning og mængden af indhold, expansions medregnet. I denne uge kom så Destiny the Collection som inkluderer alle udgivne expansions. Prisen var 420 kr.

Noget af det første jeg bemærker er, at spillet tilbyder in-game purchases af en eller anden spillevaluta. Gys, jeg afskyr Farmville og alt dets væsen. Jeg kan ikke umiddelbart gennemskue, om det i Destiny er noget rent valgfrit i stil med guld i World of Warcraft (en handel som tidligere var 100% ulovlig, men som Blizzard nu har indbygget i spillet for at stoppe guldpusherne. Og skumme fløden. Nuvel, man kan også sælge guld for spiltid.) eller det er som den store sump af "gratis" spil til facebook og mobile enheder, hvor mekanikken i spillet går i stå, hvis man ikke vedvarende fodrer det med cash. Jeg fatter ikke hvordan den enkelte ansatte kan være stolt over sit arbejde med at udvikle spil som har det som specifikt formål at lure tankeløse 10-årige til at købe smølfebær for tusinder af kroner. Undskyld mit rant ...

Sagen er at jeg har spillet Destiny 2-3 timer nu, og har endnu ikke oplevet noget specielt imponerende aspekt i spillet, så som handling, dialoger, landskaber eller ildkampe. Jeg prøver så om jeg kan aktivere den co-operative multiplayerdel i håb om at det i stil med Borderlands gør spillet hurtigere og mere medrivende, men ser så, at det kræver PS Plus abonnement! Jeg har ikke læst i nogen anmeldelse, at spillet løbende koster penge. Jeg googler så på om dette multiplayer er nødvendigt, og læser at man går glip af store dele af spiloplevelsen uden. Jeg giver op og beslutter mig for at begrænse mit tab ved at sælge det, mens det stadig er nyt. Jeg ved ikke hvad Gamestop normalt tilbyder for et nyere spil i næsten ubrugt stand. Jeg vil være tilfreds med 50%.

Men ak, da jeg viser ekspedienten spillet, åbner han coveret og viser mig den serial key som ligger sammen med manualen. Den havde jeg ikke set endnu - jeg troede det som altid bare var noget tidsbegrænset dlc kampagnehalløj primært af kosmetisk værdi. Det var ikke gået op for mig, at det var selve koden til de fire udvidelser. Han kan derfor kun tilbyde mig 20 kr. for spillet som stand-alone! Jeg forklarer så, at jeg da af alle dage har troet, at ejerskab af skiven var lig med ejerskab af spillet. Et princip som Xbox havde fået en del kritik for at pille ved, men som Sony stolt holdt fast i, har jeg engang læst. Men i følge ekspedienten er det nye tider.


Så de spørgsmål jeg står med nu er:

Er Destiny reelt et godt spil? Bliver man belønnet for at blive hængende, eller er det en ørkenvandring af grinds?

Kan jeg sælge spillet til nogen hvis jeg lover at jeg ikke har aktiveret koden?

Er det her et enkeltstående eksempel, eller er der flere spil, hvor abonnement og køb af spillevaluta er nødvendigt, og selve spillet ikke har værdi som videresalg?
Warberg80
Niveau 0
 
Indlæg: 10
By: Viby J


Re: Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Indlægaf Dropdat » lør 24 sep 2016 20:18

Tror du skal kigge lidt mere på hvad det reelt er du kan købe for rigtige penge i Destiny. Det er KUN kosmetisk ting, emotes og rep boosters. Og alle disse ting, pånær emotes, får du også adgang til gratis når du spiller spillet.

Jeg synes at Destiny er et fantastisk spil. Men synes det er lidt forkert at sammenligne det med de spil du skriver. Destiny er tættere på Diablo. Det er en grind-shooter, hvor du vil komme til at spille de samme baner og strikes igennem mange gange, i håb om at få de drops du gerne vil have. Endvidere starter spillet først rigtig når du når level 40 (som er maks.)

Hvis du har købt spillet digital, så kan du ikke sælge det videre. Hvis du har købt fysisk kopi, og ikke har brugt nogen koder, så kan du sælge det.

For at spille online på PS4, skal du have et PS+ abonnement (55 kr. pr. måned). Dette gælder stort set alle online spil. Der er inhold du kan spille alene i Destiny, men for at få det fulde ud af det, så skal du have PS+.
Dropdat
Niveau 4
 
Indlæg: 310
By: Vojens


Re: Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Indlægaf mrlenniboy » søn 25 sep 2016 12:26

Destiny er det spil som jeg vender tilbage til når jeg vil spille det bedste FPS til konsol (IMO) som der bliver skrevet så kan du købe silver i spillet men det giver kun kosmetiske ting.

til dit første spørgsmål: Ja du bliver belønnet hvis du spiller igennem hele campaignen, men hvis du vil op i de højere Light lvl, så skal du grinde.

2) går ud fra det er fysisk disk eftersom du har været i gamestop med det, ja du kan godt sælge det hvis koderne ikke er brugte og du finder en der stoler på du ikke har brugt koderne.

3) det er overhovede ikke nødvendig at bruge rigtig penge penge i destiny, og ja der er mange spil der er ingame currency i, men igen det er som regel kosmetiske ting du kan købe (danse,guldvåben skins osv) og ja skal du gøre brug at online i spillet så skal du have abb på PS+, og til det sidste spørgsmål, ja der er nogen spil hvor der er koderne med i spillet hvor når koderne er tastet så er spillet ingen ting værd, kan nævne: The crew wild run edition, batman arkham knight game of the year.

men du kan se på spil kassen om det er online spil. her står det nede i bunden i midten
Billede
Mvh Lennart


Billede
mrlenniboy
Niveau 7
 
Indlæg: 2840
By: Randers


Re: Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Indlægaf Dummiz » søn 25 sep 2016 12:44

Der står sikkert også på coveret et sted at spillet kræver online adgang. Og på ps4 skal man være plus abonnent for at kunne spille online.

Ud over det så er jeg yderst tilfreds med spillet. Det bliver først rigtig fedt senere i spillet når du får nogle fede våben og får fedt gear ved at gennemføre raids osv. Jeg er ked af at sige det men du kan ikke dømme destiny på de 2-3 timer du har spillet. Jeg har spillet sammenlagt lidt over 6 dage og jeg elsker det stadigvæk og kan stadigvæk få bedre gear :)
Billede
Dummiz
Moderator
 
Indlæg: 6376
By: 8981 Spentrup


Re: Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Indlægaf Krede1972 » søn 25 sep 2016 17:45

Bare for at skære det ud i pap for god ordens skyld: De fleste (hvis ikke alle?) spil til PS4 som er online/mulitiplayerspil kræver at man har abonnement på PS+.

Det er en af de store forskelle på at spille på PS3 og PS4. Det koster penge at spille online med en PS4.

Så har man ikke PS+ og en PS4, så skal man altså lige undersøge om det spil man overvejer at købe er baseret på onlineplay eller ej.
Billede
Krede1972
Niveau 7
 
Indlæg: 3125
By: Ørestad


Re: Destiny the collection: dårligt, uærligt og usælgeligt?

Indlægaf Vreki » søn 25 sep 2016 18:32

Det der med at man ikke ejer spillet er heller ikke noget nyt.
Jeg har ejet flere PC spil som skulle registreres på steam eller tilsvarende, og så er gensalgsværdien lig nul selv om man har købt et fysisk kopi.


Det er endnu mere normalt at Dlc bliver bundet til en konto, så det skal man også huske på når man køber en opsamling. Det eneste der kan gensælges af det er tit selve grundspillet som kan fås som nyt til discountpriser.
Vreki
Niveau 7
 
Indlæg: 2307



Tilbage til Spil snak

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 25 gæster