Forum

Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Generelt snak om Playstation og services.

Hvad betyder mest for dig, når du skal vælge spilleplatform?

Kraftigste hardware
7
20%
De bedste spil
22
63%
Mine venners valg
1
3%
Konsolproducenten
3
9%
Bedste onlineløsning
0
Ingen stemmer
Bedste kontroller
1
3%
Andet
1
3%
 
Afgivne stemmer : 35

Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Palle Havshøi-Jensen » søn 12 nov 2017 10:48

I denne uge er verdens kraftigste konsol, Xbox One X, kommet på markedet og i ugens søndagsdebat vil vi gerne høre dig, om det betyder noget for dig, om du har den kraftigste hardware stående derhjemme.

Lige meget hvor man kigger hen, har vi mennesker altid stræbt efter af lave det hurtigste, største og bedste - det ligger åbenbart i vores gener, hele tiden at stræbe efter noget der er bedre. Den hurtigste bil, det hurtigste fly, det kraftigste grafikkort, det fladeste fjernsyn - og den kraftigste spillekonsol.

Microsoft og Sony har i flere år konkurreret benhårdt mod hinanden og begge virksomheder har smidt milliarder af dollars i deres respektive spildivisioner for at kunne skabe en spillekonsol, som var bedre end konkurrentens. Nintendo har for længst meldt sig ud af det race og satser på nogle helt andre værdier i deres maskiner.

Hardwaremæssigt hænger Microsoft en del efter Sony i denne generation, men i denne uge er konsollen som Microsoft håber på at kunne få dem tilbage i racet, nemlig Xbox One X, udkommet og den er på papiret en hel del kraftigere end Sonys seneste opgradering af PlayStation 4, nemlig PS4 Pro.

Både Xbox One X og PS4 Pro er henvendt, og prissat, mod entusiasterne med 4K skærme - og hvis man skal tro forudbestillingstallene og den første efterspørgsel, så er gamerne interesseret i at få fingrene i Xbox One X.

I denne uges søndagsdebat debatterer vi som sådan ikke, men vil gerne høre dig kære læser, om det betyder noget for dig at have den kraftigste spillekonsol stående i din stue. Betyder det noget for dig, om du kan spille multiplatformspillene på den kraftigste hardware muligt, eller betyder det mere for dig, at der står det rigtige navn på din konsol, at du spiller med det rigtige joypad - eller om det er vigtigst for dig, at du spiller dine spil der hvor dine venner er?

Er hardwareracet fjollet, eller betyder det virkelig noget, at have den kraftigste hardware stående under fladskærmen derhjemme?
Senest rettet af Palle Havshøi-Jensen tirs 14 nov 2017 10:16, rettet i alt 1 gang.
Palle Havshøi-Jensen
Niveau 2
 
Indlæg: 142


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf mowdy » søn 12 nov 2017 11:19

for mig at se betyder det kke noget, jeg går ikke efter spil med flotteste grafik , eller den hurtigste konsol. Jeg har dog en ps4 pro, men det er kun fordi min gamle ps4 fra launch var begyndt at lave numre med mig og så kunne jeg få en pro til 2000 i power lyngby på åbningsdagen. Jeg har ikke engang et 4k tv, men et 5 år gammelt lg, det er rigeligt til mig, jeg køber højest sandsynligt nok et 4k tv når det her ikke kan mere, men hvornår ved jeg ikke, det er ikke noget jeg stræber efter.
mowdy
Niveau 2
 
Indlæg: 125
By: sorø


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Slimjay DK » søn 12 nov 2017 14:00

Ja, jeg ved gerne spille mine spil på den bedst mulige måde, og jeg er ligeglad med hvad der står på kassen, og om det er den ene eller den anden controller. Jeg spiller næsten ikke online, så hvad mine venner har er mig ligegyldigt.

Men hvis jeg kun måtte eje en konsol, så vil det være en PS4 Pro, da den for mig uden tvivl har de bedste titler, og i den sidste ende er det jo spillene det handler om...
Billede
PS5 / PS4 Pro / PS3 / PS2 / PSX / PSP / Vita / Vita TV / Series X / ONE X / X360 / XBOX / Wii / Wii U / GC / NDSi / 3DS / DC / Saturn
Slimjay DK
Niveau 7
 
Indlæg: 2454


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Erroneus » søn 12 nov 2017 14:47

Xbox One X er super lækker, det er et godt udspil som Microsoft er kommet med, men der mangler bare eksklusive spil til det. De få konsol eksklusive titler den har er ikke noget særligt at skrive hjem om og så kan de spilles på PC. Jeg havde overvejet en One X, men med en pris på 4000 kr., bruger jeg heller de penge på PC hardware.

Ud over det, så er vi langt inde i denne generation, må man formode, så med næste generation der lander i 2020, det kan PS4 Pro sagtens klare det til. Men jeg håber at både Microsoft og Sony vælger at gå ind i den næste generation med en pris der hedder 499$/4000 kr., så der ikke skal gås på kompromis, som der blev gjort både med PS4 og Xbox One, der begge 2 blev udgivet med en for svag CPU og godt kunne have tålt en tak hurtigere GPU.
PS5 - PS4 Pro - PS VR v2 - Vita 3G - PS3 Slim - Switch - Wii - Ryzen PC
Billede
Erroneus
Skribent
 
Indlæg: 10985
By: Nyborg


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Muppetmilker » søn 12 nov 2017 16:38

For mig handler det mere om spillene, end hardware når det komme til konsollerne. Hvis jeg vil have den bedste grafiske oplevelse i et spil, køber jeg det alligevel til pc(forudsat at det ikke er et ps4 eksklusivt spil).
Med det sagt, vil jeg da klart overveje en opgradering af min playstation, hvis det betød at de eksklusive spil kunne køres i 60fps, istedet for 30fps(kigger på dig, Horizon Zero Dawn), da flere frames per second klart forbedrer spiloplevelsen for mig personligt.

Xbox One X er nu en fin maskine, men man mangler ligesom bare noget at putte i den :D
Muppetmilker
Niveau 2
 
Indlæg: 158
By: Esbjerg


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf I_vendetta_DK_I » søn 12 nov 2017 21:42

Startede i sin tid på den goe gamle PSX. Skøn maskine, og den gav mange fede oplevelser. Med den fulgte jeg succesen op med en PS2. Da så MS smed X360 på gaden, hoppede jeg med på vognen. Var super tilfreds med maskinen lige på nær RRod (ja hvem undgik den) En fin maskine med fede ekslusive titler samt en god og holdbar controller. Skiftede da også min X360 ud med XO, men blev aldrig tilfreds på samme måde, som med tidligere konsoller. Brugerfladen var konstant tung og langsom i mine øjne, samt at controlleren er blevet markant ringere end forgængeren. Havde 2 standard controllere som begge gik i stykker på bumperen. (LB/RB) Så skulle jeg da prøve en Elite controller, med den fik samme sygdom.. pinligt i mine øjne. (og nej, den er ALDRIG tabt på gulvet) Så jeg syntes generelt at MS hardware er blevet elendigt. Enden på det, blev at jeg pakkede den væk, og købte en PS4 Pro på bud. Det skulle så vise sig at være det rigtige.. fed maskine, fede titler, og langt bedre til at afspille Blu-Ray end MS nogensinde har været. Vennerne spiller stadig på MS maskine, så måske faldt jeg "udenfor" men er lidt mere fan af hardware der duer!
I_vendetta_DK_I
Niveau 1
 
Indlæg: 67


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Maethiel » man 13 nov 2017 06:49

Jeg er så simpel at jeg går efter producenten.

Har haft ps1, ps2, ps3 og nu ps4. Jeg har også haft xbox og xbox 360, men det bed bare ikke på samme måde. Spillene sagde mig intet.

De bedste spil minder har jeg på playstation (og gameboy). Jeg mindes ekstreeemt mange timer brugt på GTA serien og Gran Turismo serien på mine playstations og Mario, Pokemon og Wario på mine gameboys.

Så ja, jeg er nok lidt nostalgisk på den måde, og vælger derfor den nyeste fra Sony når jeg skal ud og købe konsol. Jeg har også en gammel gameboy jeg til tider finder frem fra gemmerne :D
Billede

Casual trophyhunter <3
Maethiel
Niveau 5
 
Indlæg: 918

Brugeravatar

Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Jb » man 13 nov 2017 08:16

Spillene betyder næsten alt. Jeg startede sidste gen ud Xbox 360 men købte ps3 efter min ms account blev hacket og banned. Nu er har jeg brugt så mange penge på digitale titler i PlayStation systemerne at det ville være fjollet af skifte. Det samme med tilbehør jeg har et hav af controllere, rat osv. Som kun dur på Playstation.

Derudover siger de exclusive titler på Xbox mig ikke rigtig noget, forza er det eneste jeg gad hvis det er.
Playstation har også (ihvertfald ps3) flere børne venlige spil
PSN: JB_dk // Xbox live: FyrstJB // Nintendo Switch friend code: SW-5059-3134-7520
Jb
Skribent
 
Indlæg: 3082
By: Hinnerup


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf baunevej » man 13 nov 2017 08:49

Er tekniknørd så ja kraftig hardware er vigtigt for mig, spillene er selvfølgelig vigtigst, men kan jeg spille de samme spil hvor de bare er pænere og køre mere stabilt i framerate, ja så vil jeg altid fortrække det. Jeg prøvede Xbox one x i weekenden og vil ikke sige jeg kan se forskel fra Pro, men min one s skal skiftes ud, for der var stor forskel både i forza og cod. Det betyder dog ikke jeg går væk fra min Pro. PlayStation har de bedste ekslusive.
baunevej
Niveau 6
 
Indlæg: 1573
By: Thisted


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Maethiel » man 13 nov 2017 09:14

baunevej skrev:Er tekniknørd så ja kraftig hardware er vigtigt for mig, spillene er selvfølgelig vigtigst, men kan jeg spille de samme spil hvor de bare er pænere og køre mere stabilt i framerate, ja så vil jeg altid fortrække det. Jeg prøvede Xbox one x i weekenden og vil ikke sige jeg kan se forskel fra Pro, men min one s skal skiftes ud, for der var stor forskel både i forza og cod. Det betyder dog ikke jeg går væk fra min Pro. PlayStation har de bedste ekslusive.


Har det lidt på samme måde, ville aldrig spille Fifa på ps3, når ps4 er ude.

Men jeg spillede dog GTA san andreas på min ps2, og fik det ikke spillet på xbox, selvom det vist var "den bedre version". Der var bare noget charme over ps2'en =P~
Billede

Casual trophyhunter <3
Maethiel
Niveau 5
 
Indlæg: 918

Brugeravatar

Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf tue69 » man 13 nov 2017 09:27

Kraftig hardware har helt klart noget at skulle have sagt, men jeg søger ikke kun den kraftigste hardware, for så havde jeg spillet PC.

Jeg lurer da gevaldigt på Xbox One X, men kombinationen af, at man risikerer at købe en konsol til generations-introduktionspris (kr. ca. 4.000 som Xbox One og PS4 kostede i starten af generationen), hvor der blot er 2-3 år tilbage at bruge den i, sammen med manglende eksklusiver gør, at jeg fortsat holder mig til Sonys konsol.
Billede
tue69
Niveau 7
 
Indlæg: 2200
By: Aarhus


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf baunevej » man 13 nov 2017 09:32

Har pc også og ja den er kraftigst, ingen tvivl om det. Men desværre er det tydeligt at mange udviklere er dovne med pcversionen, og syntes efterhånden der er længere og længere imellem titler der køre uden problemer på pc. Er nok blevet for gammel til og rode med alverden indstillinger og driverproblemer, så derfor er det konsoller jeg har mest fokus på.
baunevej
Niveau 6
 
Indlæg: 1573
By: Thisted


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Vreki » man 13 nov 2017 14:35

Hvis jeg skulle starte fra bunden af og penge ikke var noget problem, så ville jeg måske kigge på den nye Xbox.
Men der er ikke noget der får mig til at fise ud og købe den bare fordi der er lidt bedre grafik end det jeg har.
Vreki
Niveau 7
 
Indlæg: 2307


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Megajohn » man 13 nov 2017 17:40

Jeg synes til gengæld at PS konsollerne i denne generation er det rene lort ift. kvalitet. Larmer helt sindssygt, bliver overdrevet varm, blæser starter i stand by funktion, svære at rengøre, elendig WiFi, og varmen går direkte på kablerne omme bagi. Controlleren piver på R og L knapperne, gummi falder af på sticks, elendigt batteri, ligegyldig lys til 'move' og alle mine 4 controllere er der mellemrum imellem det øvre og nedre lag plastik.

Jeg savner også services som EA Access, Game pass osv.
Megajohn
Niveau 2
 
Indlæg: 139
By: Greve


Re: Søndagsdebat: Betyder kraftig hardware noget for dig?

Indlægaf Slimjay DK » man 13 nov 2017 20:17

Megajohn skrev:Jeg synes til gengæld at PS konsollerne i denne generation er det rene lort ift. kvalitet. Larmer helt sindssygt, bliver overdrevet varm, blæser starter i stand by funktion, svære at rengøre, elendig WiFi, og varmen går direkte på kablerne omme bagi. Controlleren piver på R og L knapperne, gummi falder af på sticks, elendigt batteri, ligegyldig lys til 'move' og alle mine 4 controllere er der mellemrum imellem det øvre og nedre lag plastik.

Jeg savner også services som EA Access, Game pass osv.


Sikke uheldig du har været .. Kan kun genkende varme på kablerne :mrgreen: Et "problem" jeg også oplevede på min Xbox One ... Den skal jo af med varmen og havde kablerne ikke været der, så var væggen blevet varm i stedet :lol:

EA Access og Gamepass er udemærket features hvis man har tålmodigheden til at vente .. dog har jeg som regelt spillet de spil der er værd at spille når de bliver tilgængelige på disse services, så det er ikke noget jeg savner.

Glæder mig dog til at få min One X, når Gamestop gider at tage sig sammen og få nogle hjem :evil:
Billede
PS5 / PS4 Pro / PS3 / PS2 / PSX / PSP / Vita / Vita TV / Series X / ONE X / X360 / XBOX / Wii / Wii U / GC / NDSi / 3DS / DC / Saturn
Slimjay DK
Niveau 7
 
Indlæg: 2454


Næste

Tilbage til Generelt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster

cron