Manglende PlayStation 4 funktioner er ikke blevet glemt

Skrevet af: Andreas Ladegaard - 28. juni 2014 - kl. 15:57
Del denne artikel:
2 0

Da PlayStation 4 blev annonceret i februar 2013, viste Sony de mange funktioner PlayStation 4 var i stand til. Nogle af disse funktioner er dog endnu ikke mulige.

Tilbage i februar 2013, da Sony annoncerede PlayStation 4 for offentligheden for første gang, viste Sony de mange nye muligheder og funktioner PlayStation 4 gav både udviklerne og spillerne. Nogle af disse funktioner var tilgængelige da PlayStation 4 blev lanceret, mens andre endnu ikke er blevet mulige.

En af disse funktioner er muligheden for at få en ven til virtuelt at kigge dig over skulderen og, hvis han får lov, overtage dit eget spil via nettet, hvis man ikke selv kan komme længere i spillet.

Til det udtaler Yoshida:

"Vores team arbejder på det. Der er nogle ting som vi annoncerede i februar sidste år, som ikke var planlagt skulle være mulige ved udgivelsen af PlayStation 4. Det er ikke klar endnu.”


En anden funktion Sony viste ved annonceringen af PlayStation 4, var muligheden for at sætte konsollen i dvale og senere fortsætte præcis hvor man slap, ligesom det er muligt på PlayStation Vita. Da Yoshida blev spurgt om hvor denne funktion blev af, udtalte han:

"Jeg stiller det samme spørgsmål til mit teknologiske team hver anden uge. Fordi hver dag bliver jeg mindet om det af en masse folk der spørger: ’Hvor er det?’ og ’Hvornår kommer det?’ Det er en god påmindelse for mig.”


Som man tydeligt kan se af citaterne fra Yoshida, så er funktionerne bestemt ikke blevet glemt. Det er stadig noget de arbejder på. Som Yoshida også påpeger, så har Sony ikke lovet noget de ikke kunne overholde. I hvert fald ikke i dette tilfælde. For de snakkede ikke på noget tidspunkt om hvornår disse funktioner ville være mulige på PlayStation 4. Men lad os håbe det bliver muligt snart.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her