Air Conflicts: Vietnam Ultimate Edition på vej til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 28. marts 2014 - kl. 11:59
Del denne artikel:
0 0

Hvis du trænger til lidt flysimulation, så kan Air Conflicts: Vietnam Ultimate Edition være det du står og mangler.

BitComposer Games og Games Farm har annonceret, at Air Conflicts: Vietnam udkommer i en Ultimate Edition, som vil være eksklusiv til PlayStation 4.

Spillet indeholder en singleplayerdel, hvor du som Nordvietnamesisk pilot kommer til at styre over 20 forskellige helikoptere og fly, som naturligvis er baseret på virkelighedens modeller.

Spillet byder på en række missioner og sidemissioner, og herudover vil der være en fyldig multiplayerdel, som man kan kaste sig ud i, når der ikke er mere at hente i singleplayerdelen.

I Ultimate Edition-udgaven vil man kunne prøve kræfter med en ny kampagne kaldet "Lost Letters", så med andre ord skulle der være masser af underholdning til flyinteresserede.

Air Conflicts: Vietnam Ultimate Edition vil udkomme i 2. kvartal 2014.

Se de første screenshots til spillet herunder.

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.