Assassin’s Creed Rogue Remastered officielt annonceret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. januar 2018 - kl. 18:36
Del denne artikel:
3 4

Efter måneder med rygter er det nu officielt; Assassin’s Creed Rogue udkommer til PlayStation 4 i en forbedret remastered udgave. Udkommer til marts. Se annonceringstraileren her.

Vi har i flere måneder hørt rygter om, at Assassin’s Creed Rogue skulle udkomme i en remastered udgave og i dag har Ubisoft officielt annonceret spillet. Det er de originale udviklere fra Ubisoft Sofia, som står bag denne remaster.

Assassin’s Creed Rogue udkom oprindeligt til PlayStation 3 og Xbox 360 tilbage i 2014 og denne remastered udgave er blevet optimeret til fuld HD og 4K på PS4 Pro. Grafikken vil desuden også være opdateret med flere detaljer i omgivelserne, flere visuelle effekter og tydeligere og klarere texturer.

Denne nye udgave vil også indeholde alle tidligere udgivne udvidelser til Rogue, der i blandt to bonus missioner, diverse outfits og der vil endda være inkluderet et nyt outfit til ære for Bayek, hovedpersonen fra det nyeste Assassin’s Creed Origins.

Assassin’s Creed Rogue udkommer til PlayStation 4 og Xbox One den 20. marts. Se annonceringstraileren nedenfor.
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her