Assassin's Creed: Unity har performanceproblemer

Skrevet af: Jesper Thuesen - 11. november 2014 - kl. 13:14
Del denne artikel:
11 0

Flere brugere på blandt andet Reddits underforaer, som er dedikeret enkelte spil, melder om problemer med det nyeste Assassin's Creed spil.

Assassin's Creed: Unity er det første spil i serien, der har været udviklet alene med den igangværende konsolgeneration for øje. Alligevel ser det ud til, at der er store problemer med spillet.

På hjemmesiden Reddit beretter mange brugere, at PlayStation 4 udgaven af spillet har problemer med massive framedrops, glitches og pop-ins. Det samme gør sig gældende for Xbox One forummet, ligesom også PC brugere melder om problemer.

Ubisoft har tidligere udsendt en day one patch på omkring 1 GB til PlayStation 4, men selv efter installationen af denne, er der brugere, der oplever ovennævnte problemer.

Er du stødt på problemer med Assassin's Creed: Unity, og i så fald hvilke?
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.