Battlefield 4 får åben beta fra fjerde oktober

Skrevet af: Tobias Thybo - 17. september 2013 - kl. 12:16
Del denne artikel:
2 0

Muligheden for at prøve kræfter med Battlefield 4 ligger ikke længere end et par uger væk, siger EA, der også bekræfter udgivelsesdatoer.

Battlefield-seriens traditionsrige online-verden taget i betragtning er det ikke overraskende, at det bliver muligt at prøve den kommende firer ud, før spillet udgives til november. En åben beta lukkes op den fjerde oktober og giver spillere muligheden for at prøve kræfter med banen Siege of Shanghai.

Samtidig bliver der åbnet for tidligere adgang den første oktober til betaen for dem, der enten har forudbestilt Battlefield 4 Digital Deluxe Edition hos Origin.com, ejere af Battlefield 3: Premium eller af Medal of Honor Warfighters Limited eller Digital Deluxe Edition.

Peter Moore fortæller på EAs hjemmeside, at Battlefield 4 udgives på PC og de nuværende konsoller den 1. november og den 29. november på PS4 – altså samtidig med selve konsollens udgivelse. EA har tidligere annonceret, at der, hvis man køber PS3-versionen af Battlefield 4, medfølger en kode, der kan bruges til at købe spillet digitalt til PS4 til nedsat pris.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.