Bedre bonus til Ratchet & Clank: Q-Force ejere

Skrevet af: Hoder Jensen - 22. februar 2013 - kl. 19:29
Del denne artikel:
6 0

Sony Europe har tidligere meldt en kompensation ud for den forsinket PlayStation Vita version af Ratchet & Clank: Q-Force, nu har de så gjort kompensationen endnu bedre.

Som vi skrev om for et par uger siden, så blev PlayStation Vita versionen af Ratchet & Clank: Q-Force rykket lidt og samtidigt blev en kompensation i form af MotorStorm RC annonceret. Det blev dog modtaget med lidt blandet følelser, da MotorStorm RC er et spil som mange allerede ejer og de amerikanske Ratchet & Clank: Q-Force får det kommende Ratchet: Gladiator HD, hvilket naturligvis er et spil som ingen ejer, pga. det ikke er udkommet.

Dette har Sony Europe nu rettet op på, da de i dag har annonceret at kompensationen nu indeholder både MotorStorm RC og Ratchet: Gladiator HD, når det engang udkommer.

For at sikre sig denne kompensation, anbefaler Sony at man har sørget for at starte spillet op og gået online med det, men de lover der kommer flere præcise detaljer om dette meget snart. De lover også snart en præcis dato for netop Vita versionen af Ratchet & Clank: Q-Force, så det holder vi naturligvis øje med.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.