Borderlands prequel bekræftet

Skrevet af: Jesper Thuesen - 9. april 2014 - kl. 16:15
Del denne artikel:
2 0

Tidligere på ugen verserede der rygter om, at Gearbox og 2K bryggede på en Borderlands prequel. Dette er nu bekræftet.

Hvis du ikke helt synes at du har fået nok Borderlands, så er der rigtigt godt nyt. Rygterne fra tidligere omhandlende en prequel i Borderlands serien har nemlig vist sig at være sande.

Gearbox og 2K Australia har således bekræftet, at man arbejder på et nyt Borderlands-spil, som vil foregå mellem de to første spil i serien.

Det nye Borderlands spil vil byde på et væld af gamle kendinge og nye figurer, og udviklerne understreger, at der ikke er tale om en Borderlands 1.5 udgivelse, som burde have været DLC, men en ny og enestående Borderlands-oplevelse, som dog ikke er Borderlands 3.

Det nye Borderlands spil vil udkomme i år på PC, Xbox 360 og PlayStation 3. 2K Australia begrunder fravalget af PlayStation 4 og Xbox One med, at der simpelthen ikke er nok nye konsoller i stuerne, mens platformen er langt større på PlayStation 3 og Xbox 360.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.