Bulletstorm: Full Clip Edition – Story trailer

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 27. februar 2017 - kl. 16:27
Del denne artikel:
3 0

People Can Fly og Gearbox har i dag frigivet en ny trailer fra den kommende remastered udgave af Bulletstorm – se traileren her.

Bulletstorm er en glimrende over-the-top first-person shooter fra 2011 udviklet i et samarbejde mellem Epic Games (Gears of War) og polske People Can Fly. Bulletstorm: Full Clip Edition er en remastered udgave og det vil indeholde det originale spil plus alle tidligere udgivet udvidelser.

Spillet vil desuden byde på opdateret grafik med flottere omgivelser, bedre lyssætning, opdateret animationer og en mere flydende grafik – og hvis man har en Playstation 4 Pro, vil spillet køre i 4K opløsning.

Foruden opdateringerne, vil Full Clip udgaven også indeholde en ny Overkill kampagne, hvor man fra starten har adgang til alle våben og alle skillshots, hvor sidstnævnte gør det muligt at tage livet af ens fjender, for eksempel ved at gøre brug af omgivelserne. Som en lille sjov bonus, er Duke Nukem med i den nye udgave af Bulletstorm.

Gearbox og udviklerne People Can Fly fra Polen har i dag frigivet en Story trailer til spillet, som vil udkomme til PlayStation 4, Xbox One og PC den 7. april.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.