Mandag den 23. marts stiller GivBlod op på IT-universitetet på Amager, hvor alle der vælger at donere blod får et spil som tak, der iblandt det helt nye Bloodborne. Samtidig deltager alle i konkurrencen om en PlayStaion 4 med Bloodborne tema.
Ved arrangementet kan allerede tilmeldte bloddonorer give blod (såfremt de er tapbare). Alle, som enten donerer blod eller tilmelder sig som bloddonor hos GivBlod ved arrangementet, får som tak for deres gode gerning det nye PS4-spil Bloodborne eller et andet PlayStation-spil. Et slag med en terning afgør præmien. Samtidig er alle, der giver blod eller tilmelder sig og får testet blodtype ved arrangementet, med i konkurrencen om at vinde en unik bloodborne-PlayStation 4.
Så hvis du vil gøre en god gerning, og samtidig gå hjem med et spil under armen, så er dette en oplagt mulighed.
Du kan læse om hele arrangementet på Givblod.dk
Hvis du hellere vil beholde dit blod og undgå chancen for at vinde Sonic Boom, så kan Bloodborne fås i butikkerne fra den 25. marts