Call of Duty: Black Ops III Zombies Chronicles kommer næste uge

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 9. maj 2017 - kl. 10:51
Del denne artikel:
0 0

Activision har annonceret, at udvidelsen Zombies Chronicles til Call of Duty: Black Ops III, med otte remastered Zombies maps, udkommer til PlayStation 4 i næste uge. Mere info her.

Zombies startede som et Easter Egg som belønning for at gennemføre kampagnen i Call of Duty: World at War og det har efterfølgende vokset sig til den nok mest populære gamemode i hele Call of Duty serien.

Det hylder Activision nu med Call of Duty: Black Ops III Zombies Chronicles, som er en udvidelse til Black Ops III og den indeholder otte remastered Zombie maps fra tre tidligere Call of Duty spil; World at War, Black Ops og Black Ops 2.

Hver af de otte baner er remasted fra bunden af, med bedre grafik, bedre lyssætning, mere detaljeret karaktermodeller, forbedret lyd, opdateret kunstig intelligens og det er nu muligt at bruge våben fra Black Ops III i alle banerne.

Jason Blundell, co-boss hos Treyarch siger:
Zombies Chronicles is really about the community that made Zombies what it has become today. Together, we’ve been slaying the undead for nearly ten years, across different game consoles, and Zombies Chronicles is really about bringing all of those fans together. If you played these maps before on previous consoles, you’re getting a new, stunning and challenging experience – if it’s your first time, this is eight definitive experiences of our Zombies storyline, all in one place.


De otte baner i Zombies Chronicles er:

Call of Duty: World at War:
Nacht der Untoten (Abandoned Bunker)
Verruckt (Wittenau Sanitorium)
Shi No Numa (Jungle Swamp)

Call of Duty: Black Ops:
Kino Der Toten (Theater of the Dead)
Ascension (Soviet Cosmodrome)
Shangri-la (Exotic Jungle Shrine)
Moon (Lunar Base)

Call of Duty: Black Ops II:
Origins (WWI France)

Call of Duty: Black Ops III Zombies Chronicles udkommer først til PlayStation 4 den 16. maj og vil koste 229 kr. - og 30 dage senere vil udvidelsen også kunne fås til Xbox One og PC.

PSlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.