Call of Duty: Modern Warfare Remastered standalone annonceret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. juni 2017 - kl. 11:55
Del denne artikel:
17 4

Efter flere uger med rygter, har Activision endelig bekræftet at Call of Duty: Modern Warfare Remastered vil udkomme som standalone udgivelse - allerede i næste uge.

Call of Duty: Modern Warfare Remaster er blevet hyldet som en af de bedste remasters nogensinde - og så endda af et af de bedste spil i Call of Duty serien. Hvis man tidligere skulle have fingrene i denne eftertragtede remaster, skulle man købe Call of Duty: Infinite Warfare i en Legacy Edition til 700 kr. eller Deluxe Edition til 850 kr., men nu udkommer Call of Duty: Modern Warfare Remaster endelig i en standalone udgave.

Modern Warfare: Remaster indeholder hele den originale kampagne og 16 multiplayer maps - og hele spillet er opdateret med bedre grafik. Desuden vil multiplayer-delen indeholde en stak nye karakterer, nye våben skins, supply drops og det samme crafing system som man finder i Infinite Warfare.

Call of Duty: Modern Warfare Remaster udkommer til PlayStation 4 (andre platforme kommer senere) tirsdag den 27. juni og vil komme til at koste lige under 300 kr.
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.