Call of Duty: WWII er blevet vel modtaget

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 8. maj 2017 - kl. 17:48
Del denne artikel:
1 1

Call of Duty serien har været i modvind de seneste par år, men noget tyder på, at Call of Duty: WWII kan gå hen og blive en succes for Activision og udvikleren Sledgehammer Games.

Mens sidste års Call of Duty sprang ind i fremtiden og ud i rummet med Infinite Warfare, så tog den konkurrerende Battlefield serie et par skridt tilbage og udspillede sig i 1. verdenskrig, hvilket blev virkelig godt modtaget fra spillere verden over.

Nu gør Call of Duty noget af det samme med det netop annoncerede Call of Duty: WWII, som udspiller sig under 2. verdenskrig og det viste sig, at annonceringen af spillet, var den mest sete Call of Duty livestream nogensinde.

Der ud over, var Call of Duty: WWII traileren den Call of Duty trailer, som hurtigst nåede 10 millioner visninger på YouTube og Activision har i sidste uge meddelt, at forudbestillingerne af spillet, selv om det endnu er tidligt, er kommet rigtigt fint i gang.

Det lader til, at det både for Battlefield og Call of Duty har været den rigtige beslutning, at droppe de moderne krigsspil og i stedet vende tilbage til rødderne i de to verdenskrige.

Skal du have Call of Duty: WWII når det udkommer den 3. november i år?

PSlife Share!
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.