Call of Duty-skaber vil overgå GTA Vs salgsrekorder

Skrevet af: Tobias Thybo - 17. oktober 2013 - kl. 18:24
Del denne artikel:
11 0

Activision, selskabet bag Call of Duty-serien, har tænkt sig at vinde salgstronen tilbage, før GTA VI udkommer.

Activision har ikke været vant til at være nummer to. Call of Duty har de seneste år solgt i mængder, der ikke normalt har været forbeholdt spilindustrien. Men for lige netop en måned siden dukkede Rockstar op med et splinternyt GTA og ødelagde alle hidtidige rekorder, selv uden for spilverden. Og det tager Kevin Flynn, senior brand manager i Storbritannien hos Activision, som en udfordring:

”Tillykke til holdet hos Rockstar for deres succes. Vi ser frem til at hente rekorden tilbage før den næste GTA-titel.”, siger Kevin Flynn til MCV.

Selvom det forestående konsolskifte har skabt svigtende salgstal flere steder, hvor eksempelvis FIFA har solgt væsentlig mindre på de nuværende konsoller end normalt, så er Kevin Flynn fortrøstningsfuld i forhold til det kommende Call of Duty: Ghosts:

”Forudbestillingerne gør det godt for Ghosts i, hvad der har været et udfordrende år. Vi befinder os i stærk momentum på vej mod de sidste få uger af kampagnen med vores mainstream udgivelsesplaner klar til at give et sidste skub. Den næste generation har skabt usikkerhed hos vores kernepublikum, som det er blevet nævnt af Eric Hirschberg (direktør hos Activision Eric Hirschberg udtalte for nylig, at forudbestillingerne af Call of Duty: Ghosts har været færre end de forrige udgivelser, red.). Next-gen har taget en meget respektabel del af forudbestillingerne, og vores Prestige Edition på Xbox One og PS4 er allerede udsolgt."

I nogenlunde præcise tal solgte GTA V blandt andet for cirka 1 milliard dollars på tre dage, hvilket er det hurtigste, noget underholdningsmedie nogensinde har nået det tal. Call of Duty: Ghosts udkommer den 5. november til PS3, Xbox 360, Wii U og PC, den 22. november til Xbox One og den 29. november til PS4.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.