Capcom tilbyder 50.000 pund hvis du kan bevise der findes monstre

Skrevet af: Andreas Ladegaard - 30. januar 2018 - kl. 00:31
Del denne artikel:
4 0

For at fejre udgivelsen af Monster Hunter: World, tilbyder Capcom 50.000 pund til den der formår at fremskaffe beviser for at der eksisterer monstre.

Det er noget af et PR stunt Capcom laver, for at fejre udgivelsen af Monster Hunter: World. Salget af spillet går allerede strygende, og nogle af de penge de tjener på spillet udlodder de nu, forudsat man opfylder et ret vanskeligt krav.

Capcom udlodder hele 50.000 pund (ca. 423.000 kr.) til den der kan bevise at der findes monstre. Der er ikke tale om ethvert slags monster, men ét af disse 10:

• Havfrue
• Mongolsk dødsorm
• Jordhund
• Den afskyelige snemand
• Chupacabra
• Namibias flyvende slange
• Yowie
• Den corniske uglemand
• Det skotske sømonster
• Big foot

Capcom får hjælp til at analysere alle indsendelserne af kryptozoologen Jonathan Downes.

Så hvis man ligger inde med troværdige beviser på nogle af disse monstres eksistens, så send dem til Capcom på denne mail: monsterhunter@hopeandglorypr.com og modtag den store pengepræmie. Eller også kan du bare spille Monster Hunter World, det er nok lidt nemmere.

Man har til d. 30. juni til at indsende beviser.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.