Conan Exiles udkommer til PlayStation 4 i 2018

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 28. februar 2017 - kl. 15:50
Del denne artikel:
0 0

Conan Exiles er ude på Steam Early Access og er tæt på at have solgt en halv million eksemplarer. En fuld PlayStation 4 udgivelse er blevet annonceret til 2018.

Norske Funcom har i en finansiel meddelelse givet masser af informationer om deres Conan Exiles. Godt nok er spillet kun ude på Steam Early Access i øjeblikket, men det interessante var, at et udgivelsestidspunkt til PlayStation 4 også blev nævnt.

Conan Exiles udkom på Steam Early Access den 31. januar og har i løbet af de første 28 dage solgt 480.000 eksemplarer. Spillet har kostet 4,5 millioner dollars at udvikle og disse penge er blevet tjent ind igen i løbet af de første syv dage.

Funcom nævnte, at spillet vil være i Early Access i 12 måneder, hvor det vil modtage syv store opdateringer, før det får sin endelige udgivelse i første kvartal i 2018. Her vil spillet udkomme til PlayStation 4, Xbox One og naturligvis PC.

PSlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her