Dag 1 opdatering klar til FIFA 15

Skrevet af: Jesper Thuesen - 22. september 2014 - kl. 21:22
Del denne artikel:
0 0

Når du sætter FIFA 15 i din PlayStation på torsdag, så vil der ligge en førstedagsopdatering og vente på dig, inden du kan komme igang med at spille bold.

FIFA 15 udkommer på torsdag, og spillet tager massevis af opmærksomhed i det fodboldgale Europa. EA er klar til at sende spillet afsted på verdens markeder i ugens løb og i øjeblikket finpudser man det sidste, inden spillet, der allerede nu er tilgængeligt i nogle regioner via Season Ticket, sendes ud på disc.

Der er således blevet lavet en 1.01 patch til FIFA 15, som vil være klar når vi danskere får fingrene i spillet.

Patchen byder på følgende:

- Stabilitetsforbedringer i onlinespil
- Stabilitetsforbedringer under udskiftninger
- Bedre målmands-AI og positionsevne
- Bedre respons ved driblinger under pres
- Ændret skudhøjde ved skud i høj fart
- Ændret highlights i challenge of the week og tilføjet en række scenarier
- Ændret en række problemer med team management i seasons
- Bedre dækning af efternavne for Virtual Pros i Pro Clubs

FIFA 15 udkommer på torsdag.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.