Drakengard 3 til PS3 næste år

Skrevet af: Tobias Thybo - 9. oktober 2013 - kl. 23:04
Del denne artikel:
2 0

Efter mere end syv års ventetid er det tredje spil i Drakengard-serien ved at nærme sig udgivelse – eksklusivt digitalt på PS3.

Mens japanerne allerede til december kan prøve kræfter med Drakengard 3, må fans i Nordamerika og Europa forberede sig på lidt ekstra ventetid. I første omgang er spillets udgivelse kun fastsat til 2014, bekræfter Sakura Minamida fra Square Enix til Playstation Blog. Til gengæld skal man lede længe efter rollespillet på andre konsoller end PS3. Det kan nemlig kun erhverves på den aldrende konsol, og kun digitalt.

Egentlig udkom i 2010 et andet spil ved navn Nier i serien, men det er kun et spin-off i serien. Dermed er Drakengard teknisk set også det første spil i serien siden 2006. Drakengard 3 tager i øvrigt udgangspunkt i tiden før historien i det originale Drakengard.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her