Dust: An Elysian Tale kommer til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 29. august 2014 - kl. 11:43
Del denne artikel:
2 0

Humble Hearts har meddelt, at det Xbox 360 konsoleksklusive Dust: An Elysian Tale vil udkomme til PlayStation 4 med en opgraderet grafikpakke.

Dust: An Elysian Tale udkom i 2012 eksklusivt på Xbox 360 men udvikleren Humble Hearts har tilsyneladende fået smag for PlayStation-platformen. Således udkommer spillet nu på PlayStation 4, vel at mærke med opgraderet grafik.

Vi kan dermed nyde de håndtegnede miljøer i 1080p og med 60 billeder i sekundet, når Dust udkommer på PlayStation 4. Udgivelsesdatoen er dog ikke offentliggjort endnu, men udviklerne fortæller, at spillet snart vil være tilgængeligt.

Udviklerne fortæller ligeledes ikke, om der alene er tale om en remaster-udgave, eller om vi får nyt indhold med i pakken. Vi må vente med at få svar på disse spørgsmål til når spillet udgives inden længe.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.