E3: Co-op og ny feature bekræftet i Far Cry 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 10. juni 2014 - kl. 03:56
Del denne artikel:
3 0

Sony fremviste i nat en hæsblæsende gameplaytrailer fra Far Cry 4 og her blev det afsløret, at der er mulighed for Co-op og så løftede Sony sløret for et helt nyt koncept.

Far Cry 4 tager stafetten videre fra den populære 3’er i serien og under aftenens E3 præsentation fra Sony, fik vi lidt ekstra lækkert fra Ubisofts kommende titel. Først og fremmest blev det bekræftet at wingsuiten er tilbage, det samme er muligheden for at kapre køretøjer, endda bemandede og i høj fart.

Pludseligt fik vores hovedperson selskab af endnu en spiller, hvilket i høj grad bekræfter rygterne om, at man vil kunne spille minimum to spillere i co-op i Far Cry 4.

Den store nyhed var dog utvivlsomt, at såfremt man ejer Far Cry 4 på PlayStation 3 eller 4, så vil man kunne invitere en kammerat med i løjerne, vel at mærke UDEN at denne ejer spillet.

Det blev ikke fortalt, i hvilket omfang dette er muligt, men ikke desto mindre er der tale om en ny og forfriskende feature, som i øvrigt alene vil være tilgængelig på PlayStation 3 og 4 i Far Cry 4.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her