E3: Dead Island 2 drager inspiration fra Journey

Skrevet af: Morten Rask - 12. juni 2014 - kl. 00:10
Del denne artikel:
1 0

Det er svært at forestille sig hvordan et spil som Dead Island 2 kan finde inspiration i et spil som Journey, men det er altså lykkedes.

Udvikleren Yager, bedst kendt for Spec Ops: The Line, er det nye hold bag det kommende Dead Island 2, og med frisk blod til spilserien der startede ud på PlayStation 3, er der blevet hentet inspiration til multiplayer-delen i et spil af en lidt anderledes genre.

Bernd Diemer, Game Director på Dead Island 2, har over for PlayStation Blog fortalt, at de ændrer tilgangen til multiplayer, for at gøre den mere let tilgængelig og øger antallet af spillere i sammen verden fra 4 til 8. Men hvor kommer Journey ind i billedet?

Han fortæller, at han var fascineret over den lette overgang til multiplayer i Journey, hvor man stødte på andre karakterer undervejs på sin rejse, men hvis man ikke kendte til spillet i forvejen, så ville man ikke vide at dette var andre spillere der pludselig dukkede op i samme univers.

Den samme tilgang tager de i Dead Island 2, så man ikke længere behøver at sende invitationer eller opsøge andre spillere, men i stedet kommer til at møde dem naturligt på sin vej. Man vil altid spille komme til at spille med 7 andre spillere i samme verden, medmindre man vælger at slå funktionen fra.

Se annonceringstraileren til Dead Island 2 her.

Dead Island 2 udkommer til med eksklusivt indhold til PlayStation 4 i foråret 2015.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.