E3: Entwined afsløret og udgivet til PlayStation 4

Skrevet af: Morten Rask - 10. juni 2014 - kl. 05:30
Del denne artikel:
0 0

En interessant indie-titel blev afsløret under aftenens pressekonference, og samtidig blev det annonceret at den netop er udkommet på PlayStation Store.

Entwined er en ny indie-titel til PlayStation 4, som er udviklet af en mindre gruppe studerende. Overraskende nok, blev spillet ikke kun annonceret ved Sony’s pressekonference, men blev på samme tid også udgivet. Det betyder at du allerede kan købe det på PlayStation Store nu, til en pris af 59 kroner.

Spillet handler om to forelskede sjæle, som ikke kan være sammen. Opgaven er at bringe dem sammen, og det skal gøres ved at kontrollere den ene med den venstre analog pind på controlleren, og den anden med den højre analog pind. Sammen skal du føre dem i gennem ni unikke livstider, for til sidst at forene deres sjæle.

Se traileren til Entwined her.

Entwined er som nævnt ude på PlayStation Store allerede nu, og kommer senere til PlayStation 3 og PlayStation Vita, som man får adgang til med cross-buy, hvis man køber PlayStation 4 udgaven.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her