E3: Mere info om Need for Speed Payback

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. juni 2017 - kl. 07:33
Del denne artikel:
1 2

Det nyeste Need for Speed blev annonceret sidste uge og på EA Play, Electronic Arts’ E3 pressekonference, blev det første gameplay vist frem. Få mere info og se traileren her.

Need for Speed Payback er et open-world bilspil, hvor man tager rollen som tre forskellige hovedpersoner, som hver især har en del af historien. Spillet udspiller sig i Fortune Valley, en by baseret på Las Vegas, hvor man skal bekæmpe et kriminelt kartel, der styrer hele byen, inklusive street races, gambling og endda politiet.

Ifølge udvikleren Ghost Games, så er spillet bygget op i stil med en actionfilm og her har man nok kigget i retning af Fast and the Furious filmene kunne vi forestille os.

Man vil være i stand til, at køre rundt i den store verden som man ønsker det og rundt omkring er der selvfølgelig et væld af forskellige løb og fans af de tidligere spil, vil uden tvivl kunne genkende Canyon løb, Drifting events og Hill Climb.

PSlife Share!

Som altid i Need for Speed, er et muligt at tune og individualisere ens bilerne præcis som man ville have dem og det vil også være muligt i Need for Speed Payback. I ens garage er det muligt at have op til fem biler holdende og her kan man arbejde på dem, tune dem og gejle dem efter alle kunstens regler. Efterhånden som man får fingrene i flere og flere biler, kan man flytte dem til et virtuelt varehus, hvor der er plads til et ubegrænset antal biler som du altid kan hive frem igen, hvis du skulle få lyst til det.

Spillet indeholder ikke kun moderne biler, man vil også kunne finde gamle forladte og ødelagte klassiske biler, som man kan tage sig af i ens garage og sætte dem pænt i stand - og i sidste ende tune dem op til superbiler.

Need for Speed: Payback udkommer den 10. november, men hvis man forudbestiller Deluxe Edition vil man kunne spille fra den 7. november og man får en speciel nummerplade, ingame rabatter, omdømme bonus og de fem biler fra Platinum Car Pack.

Se den officielle E3 gameplay trailer fra spillet herunder.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.