I et interview ved E3 2013, har direktøren for Sony Worldwide Studios, Shuhei Yoshida udtalt, at Sony har adgang til adskillige Oculus Rift developer kits, samt at han har prøvet et af dem og elsker det.
Han blev spurgt om PlayStation 4 ville understøtte Oculus Rift, hvilket han svarede nej til, men da han blev spurgt om firmaet overvejede at supportere det senere hen i fremtiden, så svarede han Ingen kommentar med et stort smil på læben, ifølge Engadget.
Oculus Rift er et næste-generations virtual reality headset, der leverer både billede og lyd, samt reagerer på bevægelser man foretager sig med hovedet. De funktioner anvendes derved til at skabe en fordybende 3D Virtual Reality-oplevelse.