E3: PlayStation 4 blokerer hverken offline eller brugte spil

Skrevet af: Morten Rask - 11. juni 2013 - kl. 04:55
Del denne artikel:
21 0

Jack Tretton kunne med et smil på læben, fortælle at de ikke agter at blokere brugte spil på PlayStation 4, ej heller kræve nogen som helst form for authentificering når man skal spille.

Der udbrød jubel og latter blandt publikum ved Sony’s pressekonference, da Jack Tretton med et smil på læben, kunne fortælle at PlayStation 4 på ingen måde vil begrænse brugerne når der skal byttes, lånes eller spilles på konsollen.

Følgende information fremgik på den store skærm:

PlayStation 4 understøtter brugte spil
• Indlever dine spil i butikker
• Sælg dem til andre personer
• Lån dem til en ven
• Eller behold dem for evigt

Han kunne yderligere tilføje, at PlayStation 4 ikke kræver internet forbindelse, anvender ingen form for authentificering for at tjekke spillene, og holder ikke op med at virke hvis den ikke har været online inden for 24 timer.

Det kommer som godt nyt for alle PlayStation-fans, der havde frygtet at PlayStation konsollen ville lide den samme skæbne som Xbox One konsollen kom til, med al den negative omtale.

I denne lille fine video, demonstrerer Shuhei Yoshida og Adam Boyes, hvor nemt det er at dele spil med PlayStation 4.

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.