E3: Star Wars Battlefront 2 får gratis indhold og ny trailer

Skrevet af: Hoder Jensen - 10. juni 2017 - kl. 22:11
Del denne artikel:
2 2

EA har afsløret en masse nye detaljer om Star Wars Battlefront 2, bl.a. der ikke kommer til at være nogle betalte mappacks og hvornår historien forgår i Star Wars universet.

EA's E3 konference er i fuld gang og som forventet har de fremvist mere fra Star Wars Battlefront 2 og der er masser af gode nyheder.

Som tidligere afsløret, så får Battlefront 2 en singleplayer kampagne, noget som manglede fra det første spil. EA har nu afsløret at det bliver en unik historie som kommer til at forgå imellem Return of the Jedi og The Force Awakens, som kommer til at binde historien imellem de to film.

Også netop afsløret er at alt indhold til multiplayer delen af Star Wars Battlefront 2 i form af nye baner, våben og køretøjer bliver helt gratis, så der kommer ikke noget season pass som splitter spillerbasen op. Denne taktik har EA haft held med i Titanfall 2, og det er en ændring som vi byder velkommen, specielt oven på de meget dyre season pass til Star Wars Battlefront 1 og Battlefield 1.

Sammen med denne store nyhed, så har EA også fremvist at adgang til heroes og køretøjer i multiplayer nu bliver via battlepoints, i stedet for tilfælde tokens, som var meget tilfældigt i det første Battlefront. Til sidst er det værd at bemærke, at der kommer indhold fra alle perioder af Star Wars universet, bl.a. også fra den helt nye Star Wars: The Last Jedi i form af planeten Crait og nye Star Wars helte som Finn og Phasma.

Nyd den helt nye E3 trailer fra Star Wars Battlefront 2, som er taget fra PlayStation 4, sandsynligvis PS4 Pro.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.