E3: Surgeon Simulator på vej til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 10. juni 2014 - kl. 16:55
Del denne artikel:
4 0

Det rablende gale sygehusspil havde stor succes på PC, blandt andet på grund af en række YouTube videoer. Nu kommer spillet til PlayStation 4.

I Surgeon Simulator tager du rollen som en mildest talt klodset kirurg, der skal udføre en række håbløse operationer, såsom hjernetransplantationer, på sine dødsdømte patienter.

Patienternes overlevelsesmuligheder bliver ikke større af, at kontrolskemaet mildest talt er umuligt, og PC-spillere har således slået utallige virtuelle patienter ihjel i deres forsøg på at operere disse.

Derfor vil det med garanti glæde mange, at Surgeon Simulator nu er på vej til PlayStation 4. Dette bekræftes på PlayStation Bloggen, og her garanteres det, at DualShock4 controlleren ikke gør det nemmere at operere.

Se annonceringstraileren til Surgeon Simulator her.

Udgivelsesdatoen er ukendt.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.