EA Access kommer til PlayStation 4

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 7. maj 2019 - kl. 18:30
Del denne artikel:
4 7

Electronic Arts har i dag meddelt, at deres abonnementstjeneste EA Access er på vej til PlayStation 4 til sommer. Mere info her.

EA Access er Electronic Arts’ abonnementstjeneste, hvor man vil få adgang til en række EA-spil, som vil kunne downloades og spilles uden yderligere betaling ud over hvad medlemskabet koster. Spillene er alle EA’s topserier som Star Wars, FIFA og Battlefield.

Der ud over vil medlemmer af EA Access få muligheden for at prøve helt nye spil i op til 10 timer, før man bestemmer sig for om man vil købe dem - og vælger man at købe dem, vil man få 10% rabat på for eksempel fulde spil, udvidelser og spilvaluta.

Matt Bilbey, Executive VP of Strategic Growth hos EA siger:
Ved at fortsætte med at investere i digitale services og abonnementstjenester, bringes vores spil til endnu flere mennesker på tværs af konsoller, hvilket er en spændende udvikling for alle. Vores mål er at give spillere flere muligheder for at prøve vores spil, hvor end og hvad end de vælger at dykke ned i, og vi er rigtig glade for at kunne tilføje abonnementstjenesten til PlayStation 4


Man kan tilmelde sig EA Access for en måned ad gangen for omkring 30 kr. eller et år ad gangen for omkring 185 kr. De endelige danske priser, er endnu ikke fastlagt.

EA Access vil blive rullet ud til PlayStation 4 i løbet af juli.
Log ind og stem
7
Der er 7 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.