Evolution Studios bekræfter kompatible rat til DriveClub

Skrevet af: Morten Rask - 1. oktober 2014 - kl. 13:49
Del denne artikel:
5 0

Med ikke særlig mange dage tilbage før udgivelsen af det længe ventede DriveClub, har Evolution Studios afsløret hvilke rat spillet vil understøtte ved udgivelse.

På PlayStation Blog har Jamie Brayshaw fra Evolution Studios annonceret, hvilke rat det kommende DriveClub vil understøtte.

I tæt samarbejde med Thrustmaster, har Evolution Studios hjulpet med til at designe deres nye T80 og T300RS rat, som er officielle licenserede produkter til PlayStation 3 og PlayStation 4, og som i første omgang er de eneste rat DriveClub kommer til at understøtte.

Jamie Brayshaw tilføjer dog, at de vil fortsætte med at tilføje understøttelse af andre producenters rat, så snart de bliver kompatible med PlayStation 4.


Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her