FIFA 15 demo er voldsomt populær

Skrevet af: Jesper Thuesen - 23. september 2014 - kl. 15:46
Del denne artikel:
5 0

Spillerne elsker FIFA 15 demoen, som er blevet downloadet et rekortstort antal gange. Men der lurer dog nogle problemer i horisonten.

På torsdag udkommer årets FIFA-udgivelse i Danmark og de fodboldgale danskere vil endnu engang stille sig i kø i butikkerne, for at få fingre i endnu en fodboldudgivelse fra EA.

Allerede nu er der dog mulighed for at få en forsmag på spillet, via en demo, der lader dig afprøve otte forskellige mandskaber, herunder Liverpool, Barcelona, PSG, Chelsea og andre.

Demoen er allerede nu hentet 5,5 mio. gange, hvilket gør det til den mest spillede demo, som EA nogensinde har udgivet. Det lover dermed godt for FIFA 15.

Amerikanerne fik fingre i FIFA 15 i nat og her lurer der dog anderledes negativt nyt. Flere spillere på PlayStation 4 meddeler således, at hvis man kobler sig på EA's netværk, så bliver spillet stort set uspilleligt, allerede i menuoversigten. Lag og forbindelsesproblemer skulle nemlig gøre det umuligt at komme frem til kampene, som endvidere også er præget af disse problemer.

Løsningen kan være at spille offline, hvilket dog betyder, at man ikke kan koble sig på den populære Ultimate Team gamemode.

Mon ikke EA har en løsning klar inden længe.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her