Final Fantasy-instruktør håber på flere remasters

Skrevet af: Tobias Thybo - 17. juni 2013 - kl. 19:58
Del denne artikel:
9 0

Hvis Final Fantasy X og X-2 HD sælger godt nok, når de udkommer til efteråret, kan det meget vel få Square Enix til at søsætte flere remasters.

Til efteråret genudgives klassikerne Final Fantasy X og X-2 i remasterede HD-udgiver. Og de kan bare være de første af slagsen, hvis ellers pakken sælger godt nok. Det fortæller Yoshinori Kitase, der var instruktør på FF X og producer for FF X-II, i et interview med RPG Site:

”Vi bliver nødt til at vente og først se, om disse remasters kommer til at blive succesfulde. (...)Hvis de gør det godt, tror jeg, det vil bane vejen for flere af de tidligere spil til at blive genskabt i en HD-lignende kvalitet. Jeg mener, hvis vi var nødt til at pege på én af det store antal Final Fantasy-titler, vi kunne lave i HD, skulle det være Final Fantasy XII.”

Yoshinori Kitase fortæller også om arbejdet med at genskabe nogle af de store oplevelser fra Playstation 2:

”Der har selvfølgelig været en masse tekniske udfordringer og yderligere problemer, vi var nødt til at tackle. Da spillet oprindeligt kom ud, for mere end ti år siden, nød vi (som spillere) det og har i dag en rigtig god erindring om spillet, om oplevelsen. Jeg tror, at den slags erindring kan forstærkes, selv når du ikke spiller det, så ti år senere vil du gerne kunne præsentere det samme niveau af intens oplevelse.”

Final Fantasy X og X-2 udkom henholdsvis i 2001 og 2003 til Playstation 2 og er begge blandt de mest populære i Final Fantasy-serien. De nye HD-udgaver kommer både til PS3 og PS Vita.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.